Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

TIDSENHEDEN, PENDULURET 67 IV. Tidsmaaling. TIDSENHEDEN. Det frembyder sig af sig selv'at grunde Tidsenheden paa Himmellegemernes periodiske Bevægelser, saa meget mere som man kan bruge disse Bevægelser umiddelbart til Udmaaling af Tidsrum. Den simplest definerede Tidsenhed er Stjærnedøgnet eller Stjærnesekundet= 1/s64oo X Stjærnedøgnet. Dette er nemlig bestemt som den Tid, der forløber fra det Øjeblik, da en given Fixstjærne passerer Meridianen i den øvre Kulmination, til det samme næste Gang sker. Stjærnedøgnet er dog ikke bleven den vedtagne Tidsenhed, fordi Fixstjærnernes Bevægelse ikke staar i nogen simpel Forbindelse med Dagstidernes eller Aarstidernes Skiften. Forat opnaa denne Forbindelse har man grundet Tids- enheden paa Solens tilsyneladende Bevægelser. Aarstiderne be- stemmes ved Solens Stilling til Ækvator; det tropiske Aar er det Tidsrum, der forløber fra det Øjeblik, da Solens Centrum gaar gennem Ækvator fra den sydlige til den nordlige Himmelkugle, til det samme næste Gang finder Sted. Dagstiderne bestemmes af Solens Stilling til Meridianen. Da Solens Bevægelse i Forhold til Meridianen ikke foregaar med jævn Hastighed, blive Soldøgnene ikke nøjagtig lige lange. Middelværdien er saa stor, at der gaar 365,2422 Micldelsoldøgn paa et Aar. Man kender Forholdet mellem de to Tidsrum, Døgnet og Aaret, med en overordentlig Nøjagtighed paa Grund af de mangfoldige Optællinger, der er foretagne gennem Tiderne. Det Sekund, der bruges som Tidsenhed er 1/864oo X 1 Middelsoldøgn. PENDULURET. Tidsmaaleren i Uret er Pendulet; dettes Svingningstid afhænger foruden af Længden og Akzelerationen til- lige af Udsvingets Størrelse og Luftmodstanden samt af de Kræfter, der komme frem ved Forbindelsen mellem Pendul og Urværk og 5*