Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
So UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER Kan man ikke sikre sig mod vilkaarlige Forandringer i Driv- kraft og Modstand, maa man bruge en Hastighedsregulator; det er en Mekanisme, hvis Led indtage en alene af Hastigheden afhængig indbyrdes Stilling, og som bringes til at øge eller mindske Driv- kraften (eller Modstanden), naar de afvige fra den til den ønskede Hastighed svarende Stilling. Det koniske Pendul dannet af en Vægt, der hænger i en til en lodret Axe leddet Stang, kan bruges som Regulator for denne Axes Omløbshastighed. Dets Fjærnings- vinkel vil nemlig voxe med Hastigheden, og det kan uden Vanske- lighed indrettes saaledes, at Fjærningen ud over en vis Vinkel formindsker Drivkraften, mens denne øges ved tilbagegaaende Be- vægelse. For ikke at faa Sidetryk paa Axen bruger man et Dob- beltpendul. En saadan Regulator bruges i Dampmaskinen, idet Pendulerne formindske Damptilførslen, naar de løftes, og øge den, naar de sænkes. Da Regulatoren ikke træder i Virksomhed, førend der er ind- traadt nogen Hastighedsforandring, faar man ikke en virkelig kon- stant Hastighed, men denne vil svinge paa begge Sider af den tilsigtede Værdi. Det gælder da om at gøre de uundgaaelige Svingninger saa smaa som mulig. Det koniske Penduls Fortrin som Regulator er grundet paa, at dets Omløbstid T varierer langsomt med Fjærningsvinklen naar denne er lille. Man har nemlig, idet Pendullængden er l ' g ' 1 dette Udtryk giver, at hvis Fjærningsvinklen forøges med bp = x/6o (omtr. i°), vil Omløbstiden formindskes med V? x/3 V2 3/é Procent naar <p — io° 20° 30° 400 En lille Forandring i Omløbstiden vil altsaa fremkalde en for- holdsvis stor Forandring i Fjærningsvinklen og følgelig en tilsvarende stor Bevægelse af det Organ, der regulerer Drivkraften. Hjulene i et Ur have konstant Omløbstid, men ikke konstant Hastighed; det med Pendulet direkte forbundne Echappementshjul bevæger sig i Spring, idet det standses ved hvert Pendulslag. Da alle Urhjulene er i Forbindelse, maa ogsaa disses Bevægelse være stødvis, om det end kun mærkes lidt for de Hjul, der gennem