Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KONSTANT OMLØBSHASTIGHED 79
som møder Strømmen, opstaar en Forøgelse af Trykket, mens der
paa Bagsiden vil komme en Formindskelse af Trykket. I et rote-
rende fast Legeme vil der opstaa Spændinger, og i roterende
Vædsker eller Luftarter vil der opstaa Forandringer i Overflade-
form og Tryk, som kunne benyttes til Maaling af Rotationshastig-
heder.
TILVEJEBRINGELSE AF KONSTANT OMLØBSHASTIG-
HED. Ved Smaatidsmaaling og ved Registrering af Bevægelser
har man Brug for en med meget konstant Hastighed roterende
Valse. I de fleste Maskiner har man roterende Bevægelser, som
man stræber at give konstant Hastighed. En første Betingelse for
at opnaa dette med tilstrækkelig Tilnærmelse er, at det roterende
Legeme har et stort Bevægelsesmængdemoment. Til at give et
roterende Legeme et lille Tillæg ow i Vinkelhastighed skal der et
Arbejde
6 A. = 3 (V21 o>2) = I a> 3 co
hvor I er Inertiemomentet. Til at fremkalde en given Hastigheds-
forandring kræves der altsaa udført et Arbejde, som er des større,
jo større Hastigheden i Forvejen er, og jo større Legemets Inertie-
moment er.
Rotationshastigheden bliver konstant, naar Drivkraftens Ar-
bejde pr. Sekund er lig Modstandenes Arbejde. De sidstes Sekund-
arbejde vil voxe uden Grænse med Hastigheden, mens der sæd-
vanlig kommer en Grænse for Drivkraftens; derfor vil der, naar de
to Arbejder blive lige store, indtræde Ligevægtstilstand ved en vis
Hastighed, som da vil blive uforandret, saalænge Drivkraft og Mod-
stand blive uforandrede. Stnaa forbigaaende Forandringer faa, som
før omtalt, kun ringe Indflydelse, naar Produktet af Inertiemoment
og Vinkelhastighed er stort.
Et Lod, som trækker en Valse rundt, kan afgive en meget kon-
stant Drivkraft. Forbindes Valsen med en Axe, som bærer et
Vindfang paa en saadan Maade, at Vindfanget løber mange Gange
hurtigere rundt end Valsen, faar man en ret konstant Hastighed;
det hele kaldes et Løbeværk. Den konstante Hastighed er be-
tinget af, at Luftmodstanden mod Vindfanget er den overvejende
Modstand, og af at denne Luftmodstand er en bestemt Funktion
af Hastigheden.