Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
KONSTANT OMLØBSHASTIGHED 79 som møder Strømmen, opstaar en Forøgelse af Trykket, mens der paa Bagsiden vil komme en Formindskelse af Trykket. I et rote- rende fast Legeme vil der opstaa Spændinger, og i roterende Vædsker eller Luftarter vil der opstaa Forandringer i Overflade- form og Tryk, som kunne benyttes til Maaling af Rotationshastig- heder. TILVEJEBRINGELSE AF KONSTANT OMLØBSHASTIG- HED. Ved Smaatidsmaaling og ved Registrering af Bevægelser har man Brug for en med meget konstant Hastighed roterende Valse. I de fleste Maskiner har man roterende Bevægelser, som man stræber at give konstant Hastighed. En første Betingelse for at opnaa dette med tilstrækkelig Tilnærmelse er, at det roterende Legeme har et stort Bevægelsesmængdemoment. Til at give et roterende Legeme et lille Tillæg ow i Vinkelhastighed skal der et Arbejde 6 A. = 3 (V21 o>2) = I a> 3 co hvor I er Inertiemomentet. Til at fremkalde en given Hastigheds- forandring kræves der altsaa udført et Arbejde, som er des større, jo større Hastigheden i Forvejen er, og jo større Legemets Inertie- moment er. Rotationshastigheden bliver konstant, naar Drivkraftens Ar- bejde pr. Sekund er lig Modstandenes Arbejde. De sidstes Sekund- arbejde vil voxe uden Grænse med Hastigheden, mens der sæd- vanlig kommer en Grænse for Drivkraftens; derfor vil der, naar de to Arbejder blive lige store, indtræde Ligevægtstilstand ved en vis Hastighed, som da vil blive uforandret, saalænge Drivkraft og Mod- stand blive uforandrede. Stnaa forbigaaende Forandringer faa, som før omtalt, kun ringe Indflydelse, naar Produktet af Inertiemoment og Vinkelhastighed er stort. Et Lod, som trækker en Valse rundt, kan afgive en meget kon- stant Drivkraft. Forbindes Valsen med en Axe, som bærer et Vindfang paa en saadan Maade, at Vindfanget løber mange Gange hurtigere rundt end Valsen, faar man en ret konstant Hastighed; det hele kaldes et Løbeværk. Den konstante Hastighed er be- tinget af, at Luftmodstanden mod Vindfanget er den overvejende Modstand, og af at denne Luftmodstand er en bestemt Funktion af Hastigheden.