Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Det er nu almindelig erkendt, at et Studium af Fysik kun bliver tilfredsstillende, naar den Studerende faar Lejlighed til selv at udføre fysiske Arbejder. Dette har ført med sig, at der efterhaanden er bleven indrettet fysiske Øvelseslaboratorier de fleste Steder, hvor der gives en noget videregaaende Undervisning i Faget. Laboratorieundervisningen maa søge sine Forudsætninger i den teoretiske Undervisning og stiller derfor Krav til denne i Retning af udførligere Behandling af enkelte Afsnit. Tages disse op i deres sædvanlige Forbindelse med det øvrige Stof, vil der imidlertid opstaa en Mangel paa Ligevægt i Fremstillingen, som kan gøre det vanskeligt at fastholde Traaden. Heri ligger der en Opfordring til af den almindelige Fremstilling af Fysikken at udskille de Afsnit, der have størst Betydning for Arbejdet i Laboratoriet, og gøre dem til Genstand for en særlig Be- handling; det er dette jeg har forsøgt i nærværende Bog, i hvilken jeg behandler saadanne Maale- og Undersøgelsesmetoder, som finde hyppig Anvendelse indenfor store Omraader af Fysikken, og som der- for have faaet en saa fast Form, at der kan gives en almengyldig Fremstilling af deres Hovedtræk. Fremstillingen grundes i Hovedsagen paa de Erfaringer, jeg som mangeaarig Leder af Arbejdet i den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium har haft Lej lighed til at gøre. Stoffet faar sin naturlige Begrænsning ved at indskrænkes til at omfatte saadanne Arbejder, som