Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

92 UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER ' De observerede Tidsintervaller &x, . . . ere aabenbart skiftevis større og mindre end Svingningstiden &. Man faar — ro— #2=^ + ^4-t2) = 2 2 *~2 = T0 4" 2 r1 + r2 — (T + ^)2to Da #2—kendes fra Iagttagelserne, og da det logaritmiske Dekrement X ligeledes kan iagttages, kan man finde Tiden r0. Man kan følgelig beregne det Klokkeslet, da Legemet gik ud fra sin Ligevægtsstilling i O, naar man har observeret Klokkeslettene for Passagerne v0, vx og t2, og naar man kender X. Har man med et passende Tidsmellemrum udført to Rækker Iagttagelser af Klokkeslettene for de nævnte Passager, kan man altsaa i Henhold til ovenstaaende finde Klokkeslettene Kx og K for den første Udgang fra Ligevægtsstillingen i hver af Rækkerne. Tidsrummet K2 — Kx omfatter da et helt Antal Svingninger; Æ, ~KX^ N$. Den foreløbige Værdi for &, der bruges til at be- stemme ^V, findes som Middeltallet af et lige Antal af de obser- verede Intervaller &x, #2 ... Dæmpningen findes bedst saaledes, at man bliver uafhængig af Ligevægtsstillingen, idet man maaler Størrelsen b af Svinget fra den ene Yderstilling til den anden. Man har e'K — <^w ___an + i__ an 4- _|_ i bn an + 1 an + 2 an +1 •+ an + 2 bn + 1‘ Maaler man Størrelsen af to Sving i0 og b„, idet man op- tæller det mellemliggende Antal Sving, n—i, vil man have = ; = £iognat|» /«' r L> (J Antallet n vælger man saa stort, at bn bliver betydelig mindre end b0 uden dog at blive for lille til at kunne maales sikkert. Exempel. Et ballistisk Galvanometer med bevægelig Traad- rulle og fast Magnet blev undersøgt for Svingningstid og Dæmp- ning. Svingningerne jagttoges ved Spejlaflæsning. For at be- stemme Dæmpningen maaltes to Sving <5() og <59f) <*0 = 57,8 mm, ^0 = n,i8mm; heraf X = 0,0821. Svingningstiden blev funden ved Undulatorkronografen (S. 70), paa hvis Papirbaand en Sekundbølgelinie, som den i Fig. 36 viste^