Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

94 UNDERSØGELSE AF BEVÆGELSER N& = K2 — Ky — 197,93 sek, hvor N er et helt Tal. Den foreløbige Værdi for & faaes lig 11,00 sek som Middeltallet af de 4 Intervaller; 2. Række giver 10,98 sek. Det fremgaar heraf med fuldkommen Sikkerhed, at N maa være lig 18, saa at o 197,96 . , v = —~~ — 10,996 sek. 18 Her er kun benyttet den første Iagttagelse i hver Række. Med- toges de andre, vilde der kunne opnaaes endnu større Nøjagtighed. PENDULSVINGNINGER. Er et Pendul fjærnet en Vinkel <P fra sin Ligevægtsstilling, bliver det paavirket af et Moment H — mga sin <p, hvor m er Pendulets Masse, g Faldakcelerationen og a Tyngdepunktets Afstand fra den vandrette Axe. Naar Udsvinget « er tilstrækkelig lille, kan man, for Svingninger i lufttomt Rum, benytte Rækkeudviklingen til Bestemmelse af Tiden for en Svingning fra den ene Yderstilling til den anden. Hvor mange Led man maa tage med afhænger af Fjærningsvinklens Størrelse og af den Nøjagtighed, hvormed man iagttager Svingningstiden. Et Pendul der for uendelig smaa Sving- ninger er et Sekundpendul, vil ved 1 Grads Udsving bruge 1,00002 sek og ved 5 Graders 1,00048 sek til en Svingning. Kan man nøjes med første Led i Rækken ere Pendulsvingningerne at regne for ligetidige. svarende til, at Momentet i saa Fald kan sættes lig mga?, altsaa proportionalt med Fjærningsvinklen. Anvendelsen af Pendulet i Uret er omtalt under Tidsmaaling. Det har endvidere en vigtig Anvendelse ved Tyngdemaalingen. Ved denne gælder det om, saavidt mulig, at frigøre Pendulet for- andre Paavirkninger end Tyngden; derfor lader man det bæres af en Knivsæg (ikke af et Staalbaand som i Uret), og man overlader det til sig selv efter at have sat det i Gang. Heraf følger, at Ud- svingene stadig tage af, og at Tiden, i hvilken de kunne iagttages, bliver begrænset. For uendelig smaa Svingninger har man g