Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
PENDULSVINGNINGER 95 hvor l er den reducerede Pendullængde. For at finde g maa man maale Svingningstiden & og den reducerede Pendullængde Z; denne har man i Reversionspendulet som Afstanden mellem to mod hin- anden vendte parallele Knivsægge, en Afstand, der kan findes med stor procentisk Nøjagtighed, naar man kender Temperaturen til- strækkelig nøje. Af Hensyn til Svingningstidens Bestemmelse vælger man, saa- vidt Forholdene tillade det, en Længde for Forsøgspendulet, som bringer dets Svingninger i nær Overensstemmelse med Sekund- pendulets i Uret. Vi kunne derfor gaa ud fra, at dets Svingningstid £ er nær ved i eller V2 sek. Vi sætte & — 1 t hvor r, er en lille Brøk, der tilnærmelsesvis kan skrives som 1/n, idet n er et stort helt Tal. Svinge begge Penduler, og passere de i et givet Øjeblik samtidig deres Ligevægtsstillinger, da vil Forsøgspendulet under hver følgende Svingning blive noget tilbage for Urpendulet, og dets Tilbagebliven vil i Løbet af n Svingninger løbe op til meget nær en hel Svingning; Urpendulet har gjort n 1 Sving- ninger i denne Tid; Pendulerne ville nu atter paa det nærmeste passere deres Ligevægtsstillinger samtidig; man siger der er ind- truffet! en Koincidens eller et Sammentræf. Er & = 1 «— r, vil For- søgspendulet have vundet en hel Svingning, naar Urpendulet har gjort n — i Svingninger. Iagttages Klokkeslettene for to efter hin- anden følgende Koincidenser, og findes derved den mellemliggende Tid at indeholde Nx sek, da vil Forsøgspendulet i den samme Tid tilnærmelsesvis have udført 2V, ± 1 Svingninger. Af en saa- dan Iagttagelse faar man som en første Værdi for Svingningstiden. Hvilket Fortegn der skal bruges, bestemmes af, om Forsøgspendulet gaar hurtigst eller langsomst. 1 denne første Værdi for $ indgaar der Fejl, fordi Koinciden- serne ikke ere absolute; det vil være et sjældent Træf, at de to Penduler gaa nøjagtig samtidig gennem deres Ligevægtstilling. Værdien bruges nu til at forudberegne de omtrentlige Tids- punkter for de følgende Koincidenser; man lader Pendulerne svinge videre f. Ex. Vs Time, og noget før den (/ 4- i/e Koincidens skal indtræffe iagttager man Pendulerne og bestemmer Klokkeslettet for