Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
som i Kongeriget. Ind- og Udforflen af fremmed Uld belob
sig til folgende Qvantiter:
Indførsel Udforsel mere ud- end indført
fra Konge- riget fra Udlandet tilsam- men til Konge- riger til Udlandet tilsam- men
Pd. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd.
1837 126506 109456 235962 2759 393788 396547 160585
1838 89321 153820 243141 723 408153 408876 165735
1839 148360 117478 265838 10744 437677 448421 182583
1840 215560 120220 335780 11890 398911 410801 75021
Disse tvende Hertugdømmer have altsaa et t og for sig
ubetydeligt Overflud til Udforsel. Undersoger man Tabellerne
mere i Detail, findes det, at det egentlig kun er Slesvig, fom
har Overflud af Uld (250 å 300000 Pd. aarligt), medens
Holsteen behover en ikke ringe storre Tilførsel end det har Ud-
fsrsel.- Dette stemmer ogsaa fuldkomment med andre Forhold;
deels er Faareavlen meget mere udbredt i Slesvig end i Hol-
steen; deels har Slesvig meget faa Fabrikker for uldne Varer
og disses Tilvirkning her er næsten ganske overladt til Huus-
Lndustrien, fom med Undtagelse af enkelte Grene deraf (Kniplerie),
er meget lidt udviklet; medens Rigets vigtigste Klædefabrikker
findes i Holsteen, navnligt i Neumünster. Disse neumimsterske
Fabrikker alene have forarbejdet: