Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Ved mange store Jordbrug er Hovedbesætnmgen nu Faar, og
der flee roesværdige Bestræbelser for at forbedre Racerne, ved
at indforflrive fremmede Tillægsdyr, ved bedre ' og omhyggeli-
gere Behandling o. s. v.
En heldig Indflydelse paa Uldproduetionen have de i de
senere Aar afholdte Uldmarkeder havt. Til Markedet i Kallund-
borg var bragt:
1836 — 37000 Pd. Uld
1837 — 48000 -----------
1841 — 60000 — —
1842 — 49500 — —
Til de 3 Uldmarkeder, i Kallundborg, Randers og Kjo-
benhavn vare i 1841 bragte 93580 Pd. forædlet indenlandsk Uld,
foruden 15630 Pd. simpel Uld. Til Markederne i Kallundborg
og Randers var 1842 indleveret 70157 Pd. forædlet Uld og
28391 Pd. simpel danfl Uld.
Kun paa enkelte Steder i Landet, i det Eiderstedtfle og i
Dithmarsken, avles den langhaarede Uld, som er stikket til
Kæmning. Denne indenlandske Kamuld udmærker sig ved sin
Længde og Glands, men staaer i Fiirched tilbage for den sach-
siske og Kamulden fra flere andre Steder i Udlandet. Den er'
derfor ogsaa mindre end disse Sorter stikket til vævede Torer,
som, naar de tilvirkes af denne Uld, ikke erholde den Blodhed
og Fit'nhed som af den sachsifle; men den er fortrinlig til Bro-
deer- og Strikkegarn og til Torer af blandet Material, fornem-
melig til saadanne, som ere blandede af Uld og Silke, hvilket
sidste Materials Glands den eiverstedtsie Uld kommer meget
nær. Disse Omstændigheder have gjort denne Sort Uld meget
sogt, og dens Prn's er derfor stegen betydeligt, hvilket i For-
bindelse med Mastinkamgarnspinderiernes Udvikling i Udlandet og
deres ringe Fremskridt i Indlandet, har soraarsaget, at denne
Uld nu for største Delen gaaer ud af Landet i raa Tilstand.