Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

Forfatter: B. Rothe

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 260

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1

DOI: 10.48563/dtu-0000219

1'ste deel.

Danmark og de Sydligere Lande.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
91 Ved mange store Jordbrug er Hovedbesætnmgen nu Faar, og der flee roesværdige Bestræbelser for at forbedre Racerne, ved at indforflrive fremmede Tillægsdyr, ved bedre ' og omhyggeli- gere Behandling o. s. v. En heldig Indflydelse paa Uldproduetionen have de i de senere Aar afholdte Uldmarkeder havt. Til Markedet i Kallund- borg var bragt: 1836 — 37000 Pd. Uld 1837 — 48000 ----------- 1841 — 60000 — — 1842 — 49500 — — Til de 3 Uldmarkeder, i Kallundborg, Randers og Kjo- benhavn vare i 1841 bragte 93580 Pd. forædlet indenlandsk Uld, foruden 15630 Pd. simpel Uld. Til Markederne i Kallundborg og Randers var 1842 indleveret 70157 Pd. forædlet Uld og 28391 Pd. simpel danfl Uld. Kun paa enkelte Steder i Landet, i det Eiderstedtfle og i Dithmarsken, avles den langhaarede Uld, som er stikket til Kæmning. Denne indenlandske Kamuld udmærker sig ved sin Længde og Glands, men staaer i Fiirched tilbage for den sach- siske og Kamulden fra flere andre Steder i Udlandet. Den er' derfor ogsaa mindre end disse Sorter stikket til vævede Torer, som, naar de tilvirkes af denne Uld, ikke erholde den Blodhed og Fit'nhed som af den sachsifle; men den er fortrinlig til Bro- deer- og Strikkegarn og til Torer af blandet Material, fornem- melig til saadanne, som ere blandede af Uld og Silke, hvilket sidste Materials Glands den eiverstedtsie Uld kommer meget nær. Disse Omstændigheder have gjort denne Sort Uld meget sogt, og dens Prn's er derfor stegen betydeligt, hvilket i For- bindelse med Mastinkamgarnspinderiernes Udvikling i Udlandet og deres ringe Fremskridt i Indlandet, har soraarsaget, at denne Uld nu for største Delen gaaer ud af Landet i raa Tilstand.