Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

103 geriget bestaaende, kunde det vistnok flee med mere Held end det er Tilfældet. Ogsaa England bidrager i en ikke ubetydelig Grad til Danmarks Forsyning med uldne Varer, men det er dog for en stor Deel mere andre uldne Varer end egentlige Klædevarer, fom mdgaae derfra. En ganfle nye Behandlmgsmaade af den kartede Uld, som i Udlandet synes at vinde større og større Vigtighed, er endnu ikke anvendt i Danmark; nemlig den til Filtklæde. Det er bekjendt, at man har begyndt at anvende Uldens Evne til under passende Operationer at filte sig, hvilken længe har været kjendt og benyttet til Fabrikation af Hatte o. s. v., for at tilvirke et Stof, som har Klædets Udseende, men i sine Egenskaber noget afviger derfra og i mange Henseender synes at have Fortrin- net derfor. Det er den amerikanfle, i England levende, Ingenieur Williams, som forst har uddannet de til Filtningen brugelige Maskiner saaledes, at en regelmæssig og større Fabri- kation er bleven mulig. I Belgien, t Tydskland, navnligen i Berlin, t Paris, Elsaß og paa flere Steder findes nu store Fa- brikker, som tilvirke denne Art uldne Varer. Ulden bliver forbe- redet paa sædvanlig Maade, men ester Kartningen bliver den ikke spunden og vævet men udbredt i store Watter og fores mellem Valser, der sættes i en frem- og tilbagegaaende Bevæ- gelse i forskjellige Retninger, medens en Dampstrom indvirker paa Tsiet. Ulden filter sig derved sammen og danner et Stykke Toi, der nu valkes, overfljæres og iovrigt i Hovedsagen be- handles som sædvanligt Klæde. Denne Fabrikationsmethode synes i flere Henseender at have Fortrinet for den almindelige. Der udfordres mindre Uld for at give lige saa varme Klæder som ved den sædvanlige Fabrikation, hvilket grunder sig derpaa, at Filtet kommer til at danne en mere eenöartet compact Masse, medens Klædet i Aabnmgerne mellem Traadene lettere lader Luften igjennem. Denne Besparelse af Uld synes ester