Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

105 videre Udvikling, naar den faaer overvundet de Vanskeligheder, hvormed alt Nyt har at kjæmpe. Det var derfor vist meget at snfle, at vore Fabrikanter vilde henvende Opmærksomheden herpaa, og gjore Forsog, hvilket kunde siee uden store Vansie- ligheder, da de ældre Kartemafliner samt alle Appretermasiiner meget vel kunne anvendes hertil, og der blot behøvedes nye Filtm'ngsmafliner. Forarbejdelsen af Kamuld i den danste Stat er nu hoist ubetydelig. Den eiderstedtske Uld er egentlig det eneste større Parti til Kæmning stikket Uld, som produceres i Landet. Dens Forarbejdning dreves forhen som en ikke uvigtig Jndustriegreen især af altonaiske Fabrikanter, som lode Ulden kæmme i deres Fabrikker og spinde paa Landet, hvorved sysselsattcs omtrent 2000 Spindersker. Det spundne Garn blev da deels an- vendt til vævede Varer, deels blot farvet og solgt som Strikke- og Brodeergarn. Denne Jndustriegreen er nu næsten gaaet tilgrunde, deels af de ovenfor anførte Aarsager, der have gjort den eiderstedtske Uld meget sogt i Udlandet, og deels fordi Ma- flinspmdingen af kæmmet Uld er bleven saa udbredt, at Con- currencen dermed er bleven umulig for Haandspinderen. Det er bckjendt, at mechanist Kæmgarnspr'nderie er en mo- derne Industrie. Den har i Tydskland indtil de senere Aar kun med Krast været drevet paa faa Steder (Weiss's Fabrikker i Thüringen, i Langensalza, Glücksbrunn, Eisenach) og har givet Entrepreneurerne betydelige Fordele. Den udbredes nu mere og mere og ved Concurrencen aftager naturligvns de Fordele, som den Enkelte kan vinde derved, men endnu horer den dog til de mere indbringende Foretagender. Det har i lang Tid ikke villet lykkes Kunsten at construere Maskiner, hvorved Kæm- ningen af Ulden med Fordeel kunde foretages, og Constructionen af saadanne Maskiner har havt at kjæmpe med særegne Vanske- ligheder, saalænge man har anseet det for nødvendigt at foretage