Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

122 rier, hvilket nu derimod kun er Tilfældet med meget faa af de indenlandske Bomuldsfabrikanter. Strompevæveriet sysselsatte i forrige Aarhundrede, da Spmdl'ngen af Bomuldsgarn og Uldgarn flete ved Haand- kraft, et langt større Antal Arbejdere end nu. Det var især den ovenfor omtalte Manchesterfabrik, der bidrog til, at Vævningen af Bomuldsstromper kom i Gang her i Landet. Siden dreves Fabrikationen af strikkede Varer i storre Udstræk- ning paa Bomuldsmanufacturet paa Usserod og endnu senere paa Maglekilde Fabrik ved Roeskilde. Ligesom Tilvirkningen af indenlandske Bomuldsvarer overhovedet især tiltog under Krigen, saaledes var ogsaa det Samme Tilfældet med Væv- ningen af strikkede Varer af Bomuld, og da efter Freden denne Industrie vedblev at være stærkt begunstiget, steg ogsaa Antallet af dem, som sysselsatte sig dermed. Det var især i Kjoben- havn, at denne Fabrikation dreves, og Antallet af Strompe- vævercorporationens Medlemmer i denne Bye var: 1815 — 103 1830 — 114 1820 — 120 1835 — 119 1825 — 114 1838 — 111 De for disse Fabrikanter stemplede Strompevarer have havt en Vægt af: 1830 — 4901 Pd. 1835 — 5501 - 1838 — 5706 - Hvilket dog et angiver den hele Fabrikations Størrelse, da flere Varer ere gaaede umiddelbart over fra Producenterne til Con- sumenterne uden at være frembudne til Stempling. — De kjobcnhavnste Strompevævere have desuden forarbejdet folgende Qvantiteter Uldgarn: 1830 — 10686 Pd. 1835 - 9038 -