Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

Forfatter: B. Rothe

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 260

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1

DOI: 10.48563/dtu-0000219

1'ste deel.

Danmark og de Sydligere Lande.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
126 I Jylland forarbejdedes i 1837 til Salg 106837 Pd. Uldengods, bestaaende af Strømper, Troier, Buxer. Til Her- tugdømmerne Slesvig og Hvlsteen udfortes alene i 1840 for 10494 Rbd. Paa flere Steder L Jylland have i de senere Aar etableret sig Strømpevævers, som have anflaffet sig me- chaniffe Stole, og det er maaflee saaledes at vente, at denne Industrie, som er baseret paa Forarbejdelsen af et indenlandsk raat Material, vil vinde storre og storre Betydenhed, og at visse af Jyllands Egne maaflee med Tiden ville blive for denne Deel af Fabrikationen af strikkede Varer, hvad Sachsen er for Tilvirkningen af Strompevarer af Bomuld. Ogsaa Tilvirkningen af strikkede uldne Varer er L Hertugdømmerne meget indskrænket. Den er der ikke nogen væsentlig Gjenftand for Huusmdustrien og indskrænker sig næsten gansie til den Fa- brikation, som drives i Tugthuset t Glückstadt. Fabrikation af Silkevarer. Forinden jeg forlader dette Afsnit om Manufacturvarer, bor jeg dog kortelig omtale, i hvilken Tilstand Fabrikatio- nen af Silkevarer befinder sig her t Landet. — Denne Industrie horer til dem, som Regjermgen i forrige Aarhundrede paa alle Maader sogte at befordre, og det lykkedes ogsaa at kalde adsiillr'ge Silkevæverier tillive, af hvilke det vigtigste var det, som 1746 overtoges for kongelig Regning og dreves indtil 1816. Nu er Vævningen af Silkevarer næsten ganste standset og Lndstrænker sig til den, som foretages af Possementmagerne. Det maa vistnok erkjmdes, at Forsøgene paa at bringe denne Industrie frem i Landet stete til urette Tid og i en Periode, da den industrielle Udvikling ikke havde naaet et saadant Punct, at det kunde flee med nogenlunde Held, men selv afseet fra de