Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
I Jylland forarbejdedes i 1837 til Salg 106837 Pd.
Uldengods, bestaaende af Strømper, Troier, Buxer. Til Her-
tugdømmerne Slesvig og Hvlsteen udfortes alene i 1840 for
10494 Rbd. Paa flere Steder L Jylland have i de senere
Aar etableret sig Strømpevævers, som have anflaffet sig me-
chaniffe Stole, og det er maaflee saaledes at vente, at denne
Industrie, som er baseret paa Forarbejdelsen af et indenlandsk
raat Material, vil vinde storre og storre Betydenhed, og at
visse af Jyllands Egne maaflee med Tiden ville blive for
denne Deel af Fabrikationen af strikkede Varer, hvad Sachsen
er for Tilvirkningen af Strompevarer af Bomuld. Ogsaa
Tilvirkningen af strikkede uldne Varer er L Hertugdømmerne
meget indskrænket. Den er der ikke nogen væsentlig Gjenftand
for Huusmdustrien og indskrænker sig næsten gansie til den Fa-
brikation, som drives i Tugthuset t Glückstadt.
Fabrikation af Silkevarer.
Forinden jeg forlader dette Afsnit om Manufacturvarer,
bor jeg dog kortelig omtale, i hvilken Tilstand Fabrikatio-
nen af Silkevarer befinder sig her t Landet. — Denne
Industrie horer til dem, som Regjermgen i forrige Aarhundrede
paa alle Maader sogte at befordre, og det lykkedes ogsaa at
kalde adsiillr'ge Silkevæverier tillive, af hvilke det vigtigste var
det, som 1746 overtoges for kongelig Regning og dreves indtil
1816. Nu er Vævningen af Silkevarer næsten ganste standset
og Lndstrænker sig til den, som foretages af Possementmagerne.
Det maa vistnok erkjmdes, at Forsøgene paa at bringe denne
Industrie frem i Landet stete til urette Tid og i en Periode,
da den industrielle Udvikling ikke havde naaet et saadant Punct,
at det kunde flee med nogenlunde Held, men selv afseet fra de