Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

Forfatter: B. Rothe

År: 1843

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 260

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1

DOI: 10.48563/dtu-0000219

1'ste deel.

Danmark og de Sydligere Lande.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 278 Forrige Næste
132 der indtil 1839 ikke har kunnet fores nogen ret Control med de altonaiste Garverier, og sikkerligt mange af de Huder og Skind, som ere angivne at udfores til Forarbejdning i Mona, ere gaacde ud af Landet. Det er vel saaledes sandt, at Altona har Fordele, som gjore det rimeligt, at en stor Deel Huder og Skind i raa Tilstand maü gaae derhen, men forsaavidt Garv- ningen skeer der, kunne disse Partier ogsaa kun i uegentlig Forstand siges at være udforte til Udlandet som raa. Næst Altona have Frankrig og England erholdt den største Deel af disse raa Varer, der i disse Lande ved Jndfersien deels ere aldeles fritagne for Told, deels belagte med en meget ringe, medens de t tilberedt Tilstand deels ere ganske forbudne til Indførsel deels belagte med en til et Forbud grændsende Told. Dette Toldsystem foraarsager ikke alene, at det bliver meget vansieligt for den dansie Garver at indføre sine færdige Fabrikat« t disse Lande, men da de ikke selv kunne forsyne sig med de fornødne raa Huder og Skind, bidrager deres Efter- spørgsel ester disse til at forhore Prisen derpaa. Det tydfle Toldforbund forbyder vel ikke Indførslen af garv.de Huder og Skind men belægger den med en hor Told, og de danste Garve- rier maae modtage betydelige Forbedringer, forinden de kunne blive istand til paa det tydske Marked at concurrere mcd de af Naturen begunstigede og ved en lang Erfaring understøttede Garverier i Rhinegnene og det nyligt med Toldforcningen for- bundne Luxemburg. Det bor derfor ikke lægges de danske Garve- rier saa meget til Last, som man ved forste Diekast kunde være tilboielig til at gjore det, at man seer saa betydelige Par- tier Huder og Skind udfores i raa Tilstand, uden at det dog dermed stal være sagt, at der ikke kande udrettes langt mere end der sieer. Fra Tydstland udfores meget Læder — især Overlæder — til Amerika; men dette er rigtignok deels langt bedre garvet deels appreteret paa en langt fuldkomnere Maade