Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
der indtil 1839 ikke har kunnet fores nogen ret Control med
de altonaiste Garverier, og sikkerligt mange af de Huder og
Skind, som ere angivne at udfores til Forarbejdning i Mona,
ere gaacde ud af Landet. Det er vel saaledes sandt, at Altona
har Fordele, som gjore det rimeligt, at en stor Deel Huder og
Skind i raa Tilstand maü gaae derhen, men forsaavidt Garv-
ningen skeer der, kunne disse Partier ogsaa kun i uegentlig
Forstand siges at være udforte til Udlandet som raa. Næst
Altona have Frankrig og England erholdt den største Deel af
disse raa Varer, der i disse Lande ved Jndfersien deels ere
aldeles fritagne for Told, deels belagte med en meget
ringe, medens de t tilberedt Tilstand deels ere ganske forbudne
til Indførsel deels belagte med en til et Forbud grændsende
Told. Dette Toldsystem foraarsager ikke alene, at det bliver
meget vansieligt for den dansie Garver at indføre sine færdige
Fabrikat« t disse Lande, men da de ikke selv kunne forsyne sig
med de fornødne raa Huder og Skind, bidrager deres Efter-
spørgsel ester disse til at forhore Prisen derpaa. Det tydfle
Toldforbund forbyder vel ikke Indførslen af garv.de Huder og
Skind men belægger den med en hor Told, og de danste Garve-
rier maae modtage betydelige Forbedringer, forinden de kunne
blive istand til paa det tydske Marked at concurrere mcd de af
Naturen begunstigede og ved en lang Erfaring understøttede
Garverier i Rhinegnene og det nyligt med Toldforcningen for-
bundne Luxemburg. Det bor derfor ikke lægges de danske Garve-
rier saa meget til Last, som man ved forste Diekast kunde være
tilboielig til at gjore det, at man seer saa betydelige Par-
tier Huder og Skind udfores i raa Tilstand, uden at det dog
dermed stal være sagt, at der ikke kande udrettes langt mere
end der sieer. Fra Tydstland udfores meget Læder — især
Overlæder — til Amerika; men dette er rigtignok deels langt
bedre garvet deels appreteret paa en langt fuldkomnere Maade