Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

140 Jernstøberierne i Danmark have udvidet deres Drift over- ordentligt, især siden Tolden af Stobegods i 1831 blev for- holet. I faa Aar derefter steg deres Production til det Dob- belte, navnligt var dette Tilfældet med Jernstøberierne i og omkring Kjobenhavn. Det er egentlig forst t 'senere Aar, at Jernstøberierne have udbredt sig ret i Provmdserne og der- ved ere blevne af overordentlig Vigtighed et alene ved at bidrage til at gjore Anvendelsen af Støbegods til HuusLrug almindelig, men ogsaa navnlig, fordi de udbrede Brugen af Støbegods til Agerdyrkningsredskaber, der derved vinde i Godhed, hvorved disse Anlæg have en stor mdirecte Indflydelse paa Danmarks vigtigste Erhvervsgreen. De danske Jernstøberier staae ogsaa med Hensyn til Fa- brikationen af simplere Støbegods, i Sammenligning med lig- nende Anlæg i Udlandet, ingenlunde paa noget lavt Trin, og det vil fremgaae af de ovenfor anførte Tabeller, at de ere istand til at forsyne Landet med næsten hele dets Behov af den sidste Art af Varer. Den stærke Concurrence mellem de r'nden- landske Fabrikker af denne Art, hvilken endog er stegen til en for manges Exigents farlig Holde, har ogsaa trykket Prisen paa Støbegods meget lavt ned. I Hertugdømmernes Jernstøberier er forarbejdet af raat Stobejern: 1839 — 15950 Centr. 1840 — 15786 — og i det sidstnævnte Aar er endog produceret 2000 Centr, indenlandsk Jern. Af særdeles Vigtighed ere de Forsog, som ere anstillede for at udsmelte Jern af den indenlandfle Jern- malm. Det er her t nyere Tid atter i Praxis viist, at denne Udsmeltning meget godt lader sig udfore, og om den end under de nærværende Forhold, saalænge den fleer med Trækul, ikke kan være oeconomifl fordeelagtig, saa er det ovenfor viist, at