Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

8 Størrelse kan dog, navnligt i den rene agerdyrkende Stat, aldrig blive saa betydelige, at de Landstrækninger, paa hvilke de udøve denne Art af velgjorende Virkning til at forhsie Jor- dernes Værdi, kunne blive af nogen betydelig Udstrækning t Forhold til de Dele af Landet, som maae savne denne Jndfly- delse. Denne kan derimod erholde en ganfle anden Udbredelse i de Stater, som have et udviklet Jndustrivæsen; der ere t Reglen S tæd erne tilstede i en langt større Mængde og Udstrækning end t Agriculturstater, og desuden findes overalt paa Landet Fa- milier, der ikke selv drive Agerbruget, men ere sysselsatte med industrielle Arbejder og derfor virke i de omhandlede Henseender paa Agerbruget paa samme Maade som Stæderne. Kun i den Stat, hvor et udviklet Jndustrievæsen staaer ved Siden af Agerdyrkningen, opstaaer en sikker og stadig Efterspørgsel efter dennes Producler. Kun der er Afsætningen det ene Aar omtrent som det andet og skeer stadigt til Priser, som efter Landets Bestaffenhed og Forholdene maae ansees for passende. Den fremmede Handel og Afsætning til Udlandet kan ingenlunde give Erstatning for Mangel deraf i Indlandet; thi den er usikker og afhængig af fremmede Nationers Handels- love, af Handelscriser, af Krig, Fred o. s. v. Et saadant Land, som er afhængigt af andre med Hensyn til Afsætningen af sine Agn'culturproducter, kan ikke selv bestemme ved fin egen Udvikling, hvormeget det vil producere, men maa afvente, hvor- meget andre ville afkjobe det. Den overflødige Befolkning finder ingen tilstrækkelig Sysselsættelse og bevirker leten for stor Deling af Grundeiendommene, og derved et mindre reelt Ud- bytte deraf, eller den maa udvandre.