Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

193 kunne blive særdeles godt udforte selv uden at være samlede i storre Anlæg; saaledes, for at blive ved det valgte Exempel, vil hvor flere Klædefabrikker ere ro n centrer eb e, i Reglen opstaae nogle Anlæg, som blot sysselsætte sig med Spinding, andre, font blot væve, andre, som farve, andre, som valke og atter andre, som appretere o. s. v. For Rigtigheden af det her Anforte kan sindes Erempler i Indlandet selv, og det er kun fornødent t denne Henseende at henvise til hvad der t et foregaaende Capr'tel er anfort om Klædefabrikkerne L den danfle Stat. Overalt i Udlandet gjen- tages det samme Phænonem; hvor en Industrigreen ret er udviklet og dreven til Fuldkommenhed, der seer man ikke et en- kelt isoleret Anlæg af den omhandlede Art, men en Samling af Fabrikker t Nærheden af hinanden, som række hinanden Haan- den. Saaledes seer manDstpreussens Klædefabrikation at være concentreret i Luckenwalde, VestpreussenS og Belgiens i det lille District, hvis industrielle Hovedpunkter ere Aachen, Verviers, Lennep, Euyen; Frankrigs Klædefabrikker t Sedan og Louviers, Silkefabrilkerne i Lyon og St. Etienne, Kattuntrykkerierne i Mühlhausen o. s. v.; paa alle disse erempelvils nævnte Steder, og paa mange flere, findes ved Siden af en Mængde mindre betydelige Fabrikker mange storre af samme Art, og endsijondt de forøge Concurrencen og i visse Henseender synes at arbejde til hinandens Undergang, bestaae de dog netop ved deres gjen- sidr'ge Verelvirknr'ng. Ligesom altsaa Arbeidsdelmgen er vigtig i den enkelte Fa- brik og Betingelsen for en fortrinlig god og billig Udførelse af de enkelte Operationer, saaledes maa en Arbeidsfordeling i det Storre ogsaa finde Sted mellem de forfljellige Fabrikanlæg, der sysselsætte sig med samme eller bcsiægtede Jndustriegrene, og uden dette kunne de ikke bestaae t den stedse stigende Con- currence. Danmarks industrielle Forhold. 13