Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

211 Lande, som ikke ere optagne deri, samt med dem, hvorefter Af- gr'fterne betales t de fleste mindre europæiste Lande udenfor Tydskland, da maa dm ansees for i det Hele at bestemme hole Afgifter. Dette forklares ogsaa ligefrem ved at betragte den forsijellige Indflydelse, som et vist Toldafgiftssystem udover paa et lille og et stort Land. Det ligger nemlig t Sagens Natur, at Indførslens og Ud- forflens Størrelse t forsijellige Lande ikke kan staae i Forhold til Befolkningen. Jo mindre en Stat er, desto flere af de Gjen- stande, som Jndvaanerne behove til deres Forbrug, ville være fremmede, desto flere maa altsaa erlægge de Afgifter, som hvile paa disse, og desto storre maae Toldmtraderne blive. Jo mere det indre Marked vorer i Udstrækning, desto storre Mangfoldig- hed af Gjenstande vil det indeslutte indenfor sine Grændser, desto storre Ombytning kan der skee af disse uden at derfor er- lægges Afgift, desto mere ville Jndvaanerne blive istand til at forsyne sig med deres Behov blandt Indlandets Producter, og desto ringere vil, alt iovrigt lige, den Qvotadeel blive, hvormed Toldprovenuet kommer til at hvile paa hvert enkelt Individ. Udvidede man saaledes det indre Marked til hele Jorden, da vilde Handelsfriheds-Jdee være realiseret, og alle Toldpaalæg vilde ophore. Dog kan man heller ikke ligefrem slutte, at Ind- førsel og Udførsel aftage i samme Forhold som Grændserne udvides eller Indlandets Befolkning vorer; thi Forholdet for de enkelte Gjenstande bliver saa forskjelligt, eftersom de ere saa- danne, som kunne produceres i Indlandet eller ikke, at man intet bestemt Forhold kan angive mellem Tilvært af Befolkning og Forøgelse af Ind- og Udforsel. I denne Henseende har Dieterici paa en interessant Maade vrist Forholdet t den tydsie Toldforem'ng, hvilket jeg noget notere vil angive med Hensyn til en senere Anven- delse af lignende Betragtninger paa vort Fædreland. Denne il*