Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne
Forfatter: B. Rothe
År: 1843
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 260
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 1
DOI: 10.48563/dtu-0000219
1'ste deel.
Danmark og de Sydligere Lande.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
Lemmerne tilsammen» altsaa vilde, naar Fordelmgsprincipet efter
Folkemængden gjordes gjeldende, kun falde 2, 9 pCt. af hele
Belobet af Tolden af de omhandlede Gjenstande i den finge-
rede Toldforem'ng paa Hertugdommerne, hvilket for Aarene
1839 og 1840 kun vilde udgjore circa 600000 aarlr'gt; altsaa
v-'lde kun omtrent 0,33 af den hele Afgift, som var ydet af
Consumenterne, indflyde t Statskassen. Hvor ufordeelagtigt
Forholdet vilde blive for Hertugdømmerne, fremgaaer ogsaa
deraf, at Indførselstoldens totale Beleb i 1840 og 1841, har
udgjort i Gjennemsnt 1,267000 Nbd. eller 1 Rbd. 58 ß. pr.
Individ, medens Tolden alene af de fremmede Consumtions-
gjenstande (Colom'alvarer), naar den var erlagt efter den tpdfle
Forenings Tarif, vilde have udgjort 2 Rbd. 54 ß. pr. Individ
eller 92 ß. pr. Individ mere end det nuværende Toldbelob af
samtlige beflattede Gjenstande. Da t Hertugdommerne Afgt'f- .
terne af saadanne Manufactur- og Fabrr'kvarer, som nu maa
mdfores fra Udlandet mod Erlæggelse af Told, men som, naar
Hertugdommerne mdtraadte i en Toldforening med Tydflland,
vilde mdgaae afgiftsfrie fra dette Land, t det Hele ere betyde-
ligt lavere end i Kongeriget, saa ville ogsaa de Fordele, som
Consumenterne i Hertugdømmerne i de her omhandlede Henseender
ved Tiltrædelsen til eet tpdsie Forbund vilde vinde, blive rin-
gere end de, Consumenterne i Kongeriget vilde have, og Tabet
for de forste altsaa i det Hele ved den omhandlede Foranstalt-
ning blive storre eud for de sidste.
Hertil kommer endnu en væsentlig Omstændighed: Af hvad
der er anfort i det Foregaaende ligesom af almindelige Under-
sogelser over den industrielle Tilstand i Hertugdømmerne og i
Kongeriget fremgaaer det, at Industrien i det Hele ingenlunde
kan siges at være mere udviklet t den førstnævnte end t den
sidstnævnte Deel af Landet, men at snarere det Modsatte finder
Sted. Det er ikke alene de egentlige Fabrikanlæg og Haand-