Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne

63 strie er underkastet. Denne Arbeid s classes Elendighed er alt- saa ikke Bevns paa, at Fabrikanterne i Almindelighed virkeligt betale en horst ringe Daglon, eller at de af dem bestjæstigede Arbeidere lade sig noie med Tilfredsstillelsen af de forfte alde- les uundværlige Livsfornodenheder. Enhver, der har feet den lyonske Silkearbeider, eller Arbejderne i Mühlhausen og andre elsaßisie Fabrikftæder, i Lille, Sedan rc., i Belgien, Rhinpro- vmdserne, i Sachsen o. s. v., vil vist tilstaae, at deres hele Ådre ikke rober, at de ere nøjsommere eller have færre Fornø- denheder at tilfredsstille end de danste; og ved ligefrem at sammenligne deres Arbejdsløn med de danstes, findes den og- saa langt hoiere end disses i Almindelighed. Betænker man blot, at Mange i store Strækninger af Jylland finde Fordeel ved at strikke Strømper ved Haandkraft for en hoist ussel For- tjeneste, saa overbeviser man sig let om, at ogsaa i Danmark er Arbejdslønnen, i det Mindste paa visse Steder, ringe. Naar det alligevel nedenfor stal blive forsogt at angive Arbejdslønnen paa nogle forskjellige Steder i bestemte Tal, saa vil det deraf fremgaae, at Talstørrelserne for den i Danmark et ere hore. Men dette er kun, om man saa maa udtrykke sig, den ydre Side af Sagen; thi naar der, som her, er Sporgsmaal om, hvorvidt Fabrikanten for at faae udfort et vist Arbeioe betaler en hor Arbejdsløn eller er, saa maa der tillige tages Hensyn til, hvormeget Arbejderen udretter i en vis Tid, og med Hen- syn hertil maa det inrommes, at den dansie Fabrikarbeider et besidder den Udholdenhed, Drift og Dygtighed, som mange af de fremmede. Aarsagcn hertil kan vel tildeels være at sege i de naturlige Forhold, der mere stemme til Rolighed, ja til Dorsk- hed, end til Flid og Udholdenhed, men den ligger ogsaa for en stor Deel deri, at Folket mangler industriel Opdragelse. Man kan især overbevise sig om dennes Vigtighed og Indflydelse ved at betragte den agerdprkende og industrielle Klasse i samme