Meddelelser fra Meterudvalget

39 Medens man saalecles navnlig bør have sin Opmærksomhed henvendt paa de systematiske Fejl ved Vejeredskaberne, og eventuelt gennem en nøjere Behandling af disse maa udforme bestemte Regler, bliver Spørgsmaalet: Hvorledes kan. man. tænke sig disse overholdte? Vejen kan, saavidt ses, være dobbelt. Enten kan man overlade alt til Vejeren, og ved hyppige Eftersyn og Tiltale for enhver nok saa lille Overskridelse sørge for, at Fejlene som Regel holdes under visse tillade- lige Grænser. Eller man kan rent principielt fastholde disse Grænser som tilladelige, men dog ikke lade Strafansvar eller Erstatningspligt ind- træde, naar Vejeren har handlet i god Tro, før Fejlen har naaet visse, væsentlig større Værdier. Sikkerheden kan da søges i, at der fore- skrives bestemte Regler for Materiellets Beskaffenhed og Benyttelse i Forbindelse med, at Vejeren gøres pligtig til med bestemte Mellem- rum at lade Lodder omjustere og Vægtene efterse, det sidste naturligvis under eget Ansvar. Tidsrummet kan da vælges saaledes, at Fejlen indenfor disse maa antages at holde sig under de i og for sig tilladelige Grænser. I det første Tilfælde, hvor hele Kontrollen maa udøves paa Stedet, vil det være nødvendigt at ansætte et stort og dyrt Personel, da samtlige Vej erstationer mindst en Gang om Aaret maatte tages under Behandling. I det andet Tilfælde vil den stadige Kontrol kunne udøves gennem Meddelelser om periodiske Eftersyn af Materiellet samtidig med, at den direkte Kontrol kunde indskrænkes til Besigtigelser paa ubestemt Tid, derunder i de Tilfælde, hvor indløbne KJ tiger eller Beskik- kelser af nye Vejere kunde gøre en Besigtigelse ønskelig. Den sidste Ordning, der formentlig baade er billigst og humanest, har tjent til Rettesnor under Behandlingen af de enkelte Vejeredskaber samt under Udarbejdelsen af de nedenfor anførte Regler. Fejlen paa Lodderne skyldes, bortset fra den i Reglen lille og Lodderne, positive Justeringsfejl, dels mekaniske Paavirkninger som Stød og Slid, dels kemiske som Iltning, dels galvaniske Ødelæggelser. Henstaa Lodder roligt, ville de tiltage i Vægt, idet Overfladen iltes. Medens denne Vægtforøgelse kun. er ringe ved Lodder af Messing, er den ofte ganske betydelig ved Jærnlodder, og da navnlig ved gal- vaniserede Jærnlodder, hvor den dannede Iltehincle er relativt fast. Denne Iltning strækker sig over flere Aar, men bliver for alminde- lige „sorte“ Jærnlodders Vedkommende efterh.aan.den forbunden med en Aftagning i Vægt, idet den dannede Ilte, „Rusten“, er saa løs, at den let falder af. Tiltagningen i Vægt er normalt ganske heldig, idet den modvirker Indflydelsen af Sliddet, og bedst i saa Henseende ere de gal- vaniserede Jærnlodder. Galvaniserede Lodder ere dog noget lunefulde. Bortset fra at Lodderne, naar de ikke benyttes, hurtigere end alminde- lige Jærnlodder blive overvægtige, saa er Galvaniseringen dels tilbøjelig til at springe af i Skaller, dels opstaar der mellem de Steder, livor Gal-