Meddelelser fra Meterudvalget
År: 1915
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Republikkens Fødselsdag, 22. September 1792; Cirkelens Omkreds
blev delt i 400 Grader. Den 18. Germinal Aar III (7. April 1795)
blev der vedtaget et nyt System for Maal og Vægt, Metersystemet,
og man søgte at grunde dette paa en uforanderlig Længde i Na-
turen, nemlig Afstanden fra Polen til Ækvator, som man satte
lig 10 Millioner Meter eller 10 000 Kilometer; en af de nye geogra-
fiske Breddegrader var altsaa 100 Kilometer lang. Efterhaanden
gik man vel fuldstændig bort fra en Række af disse Reformer,
men Metersystemet, som en Tid var afskaffet, blev atter indført
og har siden holdt sig.
For at sikre sig, at Meteren blev lige lang og Kilogrammet
lige tungt i de forskellige Lande, sluttede en Række Stater sig
i Aaret 1875 sammen og oprel Lede „Det internationale Bureau
for Maal og Vægt“ i Frankrig. Fra dette Bureau har Danmark
ligesom de andre Stater modtaget en Normalmeter og et Nor-
malkilogram, efter hvilke vore Maalestokke og Vægtlodder ju-
steres; de kaldes de danske Rigsprototyper for Maal og Vægt.
Justervirksomheden i Danmark styres af Justerdirektøren paa
Grundlag af Meterloven af 4. Maj 1907 og Justerreglementet af
12. November 1909. De almindeligst brugte justerede Maalered-
skaber samt Lodder og Bismere sælges fra Justervæsenet, som
har Eneret paa dem, og som har Udsalg i København, de Heste
Provinsbyer og nogle større Landsbyer; Udsalgsstederne er ken-
delige ved et rødt Skilt. De nye Vejeredskaber vil man kunne
faa til nedsat Pris fra 1. April 1913 til 31. Marts 1914. Under
Kong Christian den Femte gennemførte Ole Rømer en for sin
Tid ypperlig Ordning af Maal og Vægt i Danmark; fra den Tid
bliver alle Redskaber, som justeres, stemplede med Christian
den Femtes kronede Navnetræk, Justermærket.
Da et Pund er et halvt Kilogram, kan man veje nøjagtigt i
Kilogram og Gram ved Hjælp af de Vægtlodder og Bismere, som
er indrettede efter Tidelingssystemet og mærkede med Pund,
Kvint eller Ort. Derfor er det blevet tilladt at bruge dem i Han-
del og Vandel endnu i nogle Aar, nemlig indtil 31. Marts 1915.
Fra 1. April 1912 maa man derimod i Handel og Vandel
hverken benytte Lodder eller Bismere efter Lispundssystemet
eller Redskaber af det ældre System til Længdemaaling og
Rummaaling, og man maa helst tilintetgøre dem.
Vi bør ikke blot inaale, veje og regne i Metersystemet, men
ogsaa tænke deri: vi bør høre op at tale om Mil og Fjerdingvej;
om Favne, Alen, Fod, Kvarter, Tommer og Linier; om Kvadrat-
mil, Tønder Land. Skæpper Land, Kvadratalen og Kvadratfod;
om Oksehoveder, Fade, Ankere, Kander, Potter og Pægle; om
Kubikfavne, Kubikalen, Tønder, Skæpper og Fjerdingkar ; om
Centner, Skippund, Lispund, Pund, Fjerdingspund, Lod, Kvint,
o.s.v. — For Fremtiden hedder det; Kilometer, Meter og Centi-
meter; Kvadratkilometer, Hektar, Kvadratmeter og Kvadratcenti-
meter; Hektoliter, Liter og Deciliter: Kubikmeter og Kubikcenti-
meter; Kilogram og Gram, o.s. v. — Det gælder om at gøre Over-
gangstiden kort, og dette ligger i Befolkningens Haand.
Naar de nye Navne ikke skrives helt ud, bør man forkorte
dem paa bestemt Maade, saaledes som fastsat i den kongelige