Meddelelser fra Meterudvalget

143 Den danske Meterpropotyp er dannet af den saakaldte franske Le- gering af Platin og Iridium af 1874. I Forbindelse med hver af de to Streger, som giver Meterens Længde, findes der to Hjælpestreger, en paa hver Side af Hovedstregen og i Afstand 20 p derfra. Den bærer den indgraverede Paaskrift Nr. 3 Alliage de 1874. De to Maalestokke er: en H Meter af Bronze, der betegnes som Meterprototypens Kopi, og en H Meter af Nikkel-Jærn (42 pCt. Ni), der betegnes som Hoved- normal ; begge Maalestokke er inddelte i mm, og ved hver Ende findes en mm inddelt i 1/10 mm. Ved Sammenligning med den sidst nævnte Maalestok er endvidere en Halvmeter af Nikkel-Jærn. og en Decimeter af Invar blevet under- søgte. Halvmeteren hører til en Følemaalskomparator, som findes i den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium. Alle Maalestokkens er leverede af Société Genevoise pour la Con- struction d’Instruments de Physique et Mécanique. Til Undersøgelse af Endestregernes Afstand er en Transversalkom- parator fra Société Genevoise benyttet; den findes beskrevet og afbildet i K. Prytz: Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder. Ved Sammenligning af Underafdelingerne blev brugt en af Mekaniker A. Gregersen konstrueret Delemaskine, som ved Tilføjelse af to Mikro- skoper og af en ved Skruen forskydelig Skinne til Underlag for Maale- stokkene er bleven omdannet til en Longitudiiialkomparator. Ingen af de to Komparatorer er indrettet paa Maalestokkens Anbringelse i Vandbad. Udvidelseskoefficienten for Bronzemeteren bestemtes ved Fizeau’s paa Lysinterferens grundede Metode. Ni-Fe-Meterens Udvidelseskoefficient blev funden, ved Sammenligning af dens Længder ved forskellige Tem- peraturer med Prototypens eller Bronzemeterens Længder ved desamme Temperaturer. Sammenligningen foretoges dels paa Transversalkompara- ratoren, idet der blev arbejdet ved omtrent 13° og ved omtrent 2B° i Lokalet, dels ved en særlig Fremgangsmaade, der er grundet paa An- vendelsen af et Mikroskop, indrettet til Indstilling paa en spejlende Flade ved optisk Kontakt.*) De to Maalestokke blev i sidstnævnte Tilfælde anbragte paa følgende Maacle: 3 Skinner af Messing, noget over en Me- ter lange, blev samlede til et Stel saaledes, at Stellets Tværsnit fik H- Form. I de to herved fremkomne Ruin blev dø to Maalestokke l og L i Fig. 2 indbragte, støttede forneden af polerede, svagt udbuede Knaster af Metal og fra to Sider af bløde Fjedre. Den af de to Knaster, der bar den korteste af de to Maalestokke, blev højnet ved Indskud p af Messing- plader saa meget, at Maalestokkens øverste Endeflade kom til at ligge nogle *) K. Prytz: Overs. o. d. kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhdl. 1905 S. 17 og Annalen der Physik Bd. 16, 1905 S- 537. ■HIT- W—