Meddelelser fra Meterudvalget
År: 1915
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
meterens Vedkommende med Sikkerhed viser, at denne har trukket sig
sammen fra 1911 til 1913. Der er følgelig Grund til at formode, at
Bronzemeteren endnu ikke liar antaget sin endelige Længde, idet vi har
følgende Værdier for dens Sammentrækning:
fra 1896 til 1911: 23,1 p
— 1896 til 1913: 25,7 p.
3. Bestemmelse af Maalestokkenes Udvidelse.
Til denne Undersøgelse forelaa der for Prototypens Vedkommende
to af Stangen forud for dens Inddeling afskaarne, omtrent 14 mm lange
Stykker, der var planparallelt afslebne for Enderne forat kunne tjene
i Fizeau’s Interferensmetode til Udmaaling af Udvidelsen ved Lysbølge-
længden. Ligeledes fandtes der et afskaaret Stykke af Bronzemeteren,
hvoraf der blev tildannet et planparallelt Prøvestykke, ligeledes paa om-
trent 14 mm.
Fizeau’s Dilatometer blev benyttet i den Form, Pulfrich. har givet
det*). Der blev arbejdet med Kvægsølvspektrets og Brintspektrets Lys.
Interferensbordet var af Staal; Staalskruernes Udvidelse blev dels funden
absolut med Anvendelse af det grønne Kvægsølvlys, hvis Bølgelængde
er z = 0,5460//, dels i Forhold til et af Prototypens Prøvestykker, hvis
Udvidelse er bekendt. Maalingen af Skruers og Prøvestykkers Højdes
skete ved optisk Kontakt i Forbindelse med et Sæt Endemaalsnormaler
fra Johansson i Eskilstuna. Udvidelsen blev maalt ved Tælling af det
Antal Interferensstriber, der blev forskudt ved en Opvarmning fra Stue-
temperatur til i Nærheden af Vandets Kogepunkt.
Da der ikke forelaa noget Stykke af Ni-Fe-Meteren til Udvidelses-
bestemmelsen. efter Fizeau’s Metode, maatte Bestemmelsen ske ved Sam-
menligning mellem denne Maalestoks Udvidelse og de bekendte Ud-
videlser af Prototypen eller Bronzemaalestokken. Sammenligningen skete
som omtalt S. 143—145, dels ved Iagttagelse paa Komparatoren dels ved
en særlig, paa optisk Kontakt grundet Metode.
Som Enderesultat af Maalingerne fandtes Udvidelseskoefficienten,
defineret ved lt — 70 (1 + «0, at være for
Bronzemeteren = (18,610 + 0,00648 t). 10~6
Nikkelstaalmeteren a — (7,15 — 0,0035 t). 10—6
Undersøgelsen i det internationale Bureau for Maal og Vægt har i
sin Tid givet for
Prototypen a ? = (8,624 + 0,00100/). 10—6
*) C. Pulfrich: Zeitschrift für lustrum en tenkunde Bd. 13, S. 365, 1893 og Bd. 18, 8. 261, 1898.