Meddelelser fra Meterudvalget

År: 1915

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
151 meterens Vedkommende med Sikkerhed viser, at denne har trukket sig sammen fra 1911 til 1913. Der er følgelig Grund til at formode, at Bronzemeteren endnu ikke liar antaget sin endelige Længde, idet vi har følgende Værdier for dens Sammentrækning: fra 1896 til 1911: 23,1 p — 1896 til 1913: 25,7 p. 3. Bestemmelse af Maalestokkenes Udvidelse. Til denne Undersøgelse forelaa der for Prototypens Vedkommende to af Stangen forud for dens Inddeling afskaarne, omtrent 14 mm lange Stykker, der var planparallelt afslebne for Enderne forat kunne tjene i Fizeau’s Interferensmetode til Udmaaling af Udvidelsen ved Lysbølge- længden. Ligeledes fandtes der et afskaaret Stykke af Bronzemeteren, hvoraf der blev tildannet et planparallelt Prøvestykke, ligeledes paa om- trent 14 mm. Fizeau’s Dilatometer blev benyttet i den Form, Pulfrich. har givet det*). Der blev arbejdet med Kvægsølvspektrets og Brintspektrets Lys. Interferensbordet var af Staal; Staalskruernes Udvidelse blev dels funden absolut med Anvendelse af det grønne Kvægsølvlys, hvis Bølgelængde er z = 0,5460//, dels i Forhold til et af Prototypens Prøvestykker, hvis Udvidelse er bekendt. Maalingen af Skruers og Prøvestykkers Højdes skete ved optisk Kontakt i Forbindelse med et Sæt Endemaalsnormaler fra Johansson i Eskilstuna. Udvidelsen blev maalt ved Tælling af det Antal Interferensstriber, der blev forskudt ved en Opvarmning fra Stue- temperatur til i Nærheden af Vandets Kogepunkt. Da der ikke forelaa noget Stykke af Ni-Fe-Meteren til Udvidelses- bestemmelsen. efter Fizeau’s Metode, maatte Bestemmelsen ske ved Sam- menligning mellem denne Maalestoks Udvidelse og de bekendte Ud- videlser af Prototypen eller Bronzemaalestokken. Sammenligningen skete som omtalt S. 143—145, dels ved Iagttagelse paa Komparatoren dels ved en særlig, paa optisk Kontakt grundet Metode. Som Enderesultat af Maalingerne fandtes Udvidelseskoefficienten, defineret ved lt — 70 (1 + «0, at være for Bronzemeteren = (18,610 + 0,00648 t). 10~6 Nikkelstaalmeteren a — (7,15 — 0,0035 t). 10—6 Undersøgelsen i det internationale Bureau for Maal og Vægt har i sin Tid givet for Prototypen a ? = (8,624 + 0,00100/). 10—6 *) C. Pulfrich: Zeitschrift für lustrum en tenkunde Bd. 13, S. 365, 1893 og Bd. 18, 8. 261, 1898.