Meddelelser fra Meterudvalget

År: 1915

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
33 Maalekarrene paa 2 Hektoliter, 150 Liter, 1 Hektoliter og 50 Liter er af buget Form, af lidt forskellig Type for de 2 størstes og de 2 mind- stes Vedkommende. For 2-Hektoliterens Vedkommende maatte Diame- teren ikke blive for stor, fordi dette Maalekar ved Kulmaaling (Losning) ofte bæres imellem to Stænger, der ikke maa være fjernede for langt fra hinanden. Derimod gjorde det ifølge Udtalelser af særlig sagkyndige paa dette Omraade ikke noget, om Maalekarret blev noget højere end den gamle Kultønde. Det smukkeste og naturligste vilde være at have Maalekarrets største Diameter et Stykke over Midten, hvilket er gennem- ført ved 2-Hektoliteren og 150-Literen, men dette kunde ikke lade sig gøre ved 1-Hektoliteren, fordi Mundingen derved vilde være bleven for stor til, at Maalekarret kunde anvendes ved Fyldning i Sække af den almindelige Form og Størrelse. Af Hensyn hertil er 1-Hektoliteren bleven noget snævrere foroven og har faaet Bugen længere nede, og en tilsvarende Form er der givet 50-Literen. Ligesom Tilfældet var ved Træmaalekarrene af det ældre System, skal Baandene paa de metriske Træmaalekar alle være svejsede, dog med Undtagelse af Lukkebaandene paa de to største Maalekar, der skal være nittede. Denne Ordning er truffen for at vanskeliggøre Brugerne at laa paasat andre Baand uden Justervæsenets Mellemkomst, naar de gamle maatte briste. Naar det tillades, at Lukkebaandene paa de to største, bugede Maalekar nittes, er Grunden den, at svejsede Lukkebaand paa dem let vilde springe i Stykker ved Paasætningen, fordi disse Maalekar er forsynede med baade Revler og Birevler under Bunden, hvilket gør dem stive og giver Endetræ at spænde imod, saa at en stærkere Drivning af Lukkebaandet bliver nødvendig. Naar der udtales særligt Ønske derom, leveres 2- og 1-Hektoliteren samt 150-Literen med Jernskinner i Lukken og de 2 største af disse Maalstørrelser ogsaa med et Jernbaand inden for Maalekarrets Rand. Stempling af Maalekar foretages ved Maalekar af Jernblik i Tin- plomber og ved Kobber- og Aluminiummaalekar i selve Materialet. Paa Træmaalekar anbringes Mærkerne ved Indbrænding og paa Grlasmaalekar ved Ætsning eller Slibning. Medens de under Justervæsenets Eneret hørende Maalekar ikke kan indleveres til Første-Justering, er der forskellige andre Maalekar, der staar uden for Eneretten, og som derfor af enhver kan indleveres til Justering, naar de tilfredsstiller Justerreglementets Fordringer. Af saadanne Maalekar kan nævnes cylindriske Maalekar paa 1 Hek- toliter, 50 og 20 Liter af Jernplader. Regler for disses Justering er nær- mest indsatte efter Ønske fra Kornhandleres Side, idet Maalekarrene ønskedes anvendte ved Konstateringen af Kvalitetsvægten for Korn. Saa- 5