Meddelelser fra Meterudvalget

År: 1915

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 155

Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 260 Forrige Næste
37 enhed, der skal benyttes i Handel med Ædelstene og ægte Perler, og som kaldes Meterkaraten, (carat métrique) og er 200 mg. Vægtlodderne skal være af Materiale, Form m. m., som efter Juster- væsenets Skøn egner sig for deres særlige Anvendelse. De fremstilles for Tiden af Støbejern, Messing med eller uden Indhold af Deltametal og Fosforbronce, Aluminiumbronce samt Aluminium og Platin. De Lodder, som er bestemte til Anvendelse i almindelig Handel, de saa- kaldte Handelsveeg tlodder, fremstilles dels af Støbejern, dels af Messing. Jernlodderne er paa 50, 20, 10, 5, 2, 1 og x/2 Kilogram med eller uden Overtræk af Zink samt forsynede med Smedejerns Hank. De for- zinkede Jernlodder anvendes ikke saa lidt her i Landet og har vist sig gode, navnlig paa fugtige Steder og overalt, hvor der vejes saltholdige Varer. De anvendes næsten slet ikke i andre Lande, hvor det paastaas, at Zinken kan springe af. Denne Ulempe er dog ikke mærket her i Landet. Jern- lodderne er formede som en Keglestub, og Loddets Værdibetegnelse er istøbt dets øverste Flade. Paa de ældre Jernlodder fandtes tillige istøbt Kong Christian den Femtes Navneciffer med Krone. Dette er udeladt paa de metriske Jernlodder, dels fordi det formentlig er mindre rigtigt, at Justermærket findes paa Lodderne, forinden de er justerede, dels fordi Loddets Overflade derved vilde faa flere Fordybninger, hvori der kunde samle sig Urenheder, hvilket saa vidt muligt bør undgaas. Af Hensyn til Justeringen, er Jernlodderne forsynede med Justerrum til Optagelse af Jernstumper, Bly og lignende, der bruges til at give Loddet den. rig- tige Vægt og senere muliggøre deres Omjustering. Jlisterrummet ud- munder foroven i et Justerhul, som lukkes med en Prop af en Tin- Blylegering, hvori Justermærket med Aarstal stemples. Proppen ligger an mod en Afsats i Hullet, saaledes at Rummet ikke behøver at være helt fyldt. Dette var derimod nødvendigt i de ældre Jernlodder paa indtil 20 Pund, fordi Hullet var cylindrisk i hele Dybden uden Afsats. De maatte fyldes med Sand helt op under Proppen. Ved Omjusteringén tages Proppen ud af Loddet, hvorefter der fyldes mere eller eventuelt tungere Materiale i Jernlodderne, som saaledes kan omjusteres gen- tagne Gange. Af Jernlodder justeres desuden de saakaldte Skivelodder til Centesi- malvægte. De'fremstilles i Størrelser paa 5, 2 og 1 Kilogram, men bærer, da de ved Vejningen skal svare til 100 Grange disse Værdier, istøbt Vær- dierne 500, 200 og 100 Kilogram samt Ordet Centesimal. Deres Form er som en flad Cylinder, og de er forsynede med en Slidse, da denne Slags Vægtlodder ofte anbringes om en lodret Stang oven paa hverandre. Disse Lodder har ligesom andre Jernlodder et Justerrum. Skivelodderne af det ældre System henhørte ikke under Justervæsenets Eneret, men fremstilledes af forskellige Fabrikanter i flere forskellige Former, der undertiden var saaledes, at Justeringen vanskeliggjordes. Skivelodderne