Meddelelser fra Meterudvalget
År: 1915
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 155
Om dets Virksomhed i Tiden fra dets Nedsættelse den 9. Juli 1907 indtil den 31. Marts 1914
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Stempling. Ved Stregmaal anbringes Justermærker saaledes, at deres
øverste Del er sammenfaldende med de yderste Delestreger. Ved Træ-
maalekar indbrændes der Justermærker i Kanten og indvendig i Bunden.
Kobber- og Aluminiummaalekar stemples ligeledes paa Kanten og i
Bunden. Det vil saaledes være muligt at se, om der er foretaget For-
andringer paa disse Steder. Ved Fustager indbrændes Justermærker tæt
op til Bugbaandene, saaledes at man altid kan se, om der efter Justeringen
er drevet paa Baandene, hvorved Rumfanget er blevet formindsket.
En anden Art af Sikringsstemplinger er de, der anbringes paa
Maalestokke for at betegne, paa hvilken Maade de er inddelte ved Ju-
steringen. Det vil derved kunne kontroleres, om der efter denne er til-
føjet nye Inddelinger.
Ved en Del Redskaber foregaar Stemplingen i selve Materialet.
Dette kan ikke lade sig gøre ved Blikmaalekar, hvorfor disse forsynes
med paaloddede Tinklatter til Istempling af Mærkerne. Det samme
gælder delvis om Kulmaalekar o. lign., der udføres af Jernplader, kun
at Plomberne her skal anbringes i underskaarne Fordybninger. I alleMaale-
kar af Træ sker Stemplingen ved Indbrænding. Ved Glasmaalekar indætses
Mærkerne i Regelen, men kan ogsaa anbringes ved Indslibning eller
Sandblæsning. Paa Jernlodder foregaar Stemplingen i Plomber, medens
der for alle andre Vægtlodders Vedkommende stemples i selve Materialet.
Ved Vægte skal der i Regelen stemples i Plomber, anbragte i under-
skaarne Fordybninger i Balancen, sjældent i dennes Materiale. Ved
en Del Vægte maa Stemplingen rette sig efter Vægtenes særlige Kon-
struktion.
Præcisionsredskaber skal have et særligt Mærke (Stjerne) foruden
det almindelige Justermærke.
Ved Omjustering forsynes de Redskaber, som tidligere er blevet
stemplede med Aarstal, med Aarstallet for Omjusteringen.
Ved Kassation af et tidligere justeret Redskab overstemples Juster-
mærkerne med et Kryds.
Takster.
(Regi. § 29 og 30 samt Tillæg I og II).
Ved Fastsættelsen af Taksterne for Justering, Prøvning m. m. er man
gaaet ud fra den. Forudsætning, at Justervæsenets Indtægter omtrent skal
kunne afbalancere dets Udgifter. Ved Vægtlodder deler Taksten sig i en
Takst for Afretning og en anden for Omjustering, idet det hænder, at
Vægtlodder, hvis Fejl er mindre end Tolerancen;, indleveres til Omjustering:
saadanne kan altsaa omjusteres uden Afretning, og det vilde være urime-
ligt, om der i dette Tilfælde skulde betales lige saa meget som ved Lodder,
der skal afrettes før Omjusteringen.