Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig- 4.
Figg. 2 og 4 viser Moletværsnit efter den
oprindelige Plan, hvorefter man havde tænkt
sig at kunne sætte Murene lige paa Sand-
bunden. Arbejdet paabegyndtes 1867 med
nordre Mole, men allerede efter den første
Vinters Forløb styrtede Dele af Molen ned
(Fig. 3).
Situationen Fig. 3 m. m. førte til, at
man opgav at bygge direkte paa Sandbun-
den, men man dækkede denne paa Murens
Plads og 30 å 40 m ud til Siderne med en
Kastning af Basaltblokke. Kastningen, der
gaves en gennemsnitlig Tykkelse af 1 m og fik
Lejlighed til — under Bølgeslagets Paavirk-
ning — at sætte sig 1 Aar, udjævnedes herefter yderligere med ny Blokke og Klin-
ker til en, om man saa maa sige, mægtig Makadamisering, hvorpaa Muren anbragtes.
Det lykkedes paa den her beskrevne Bundsikring — uden Uheld — at føre
Molerne ud paa ret betydelige Dybder, men saa opstod der andre Genvordigheder,
idet Strømmen langs Molerne udskar den udækkede Del af Bunden til imellem 3
Fig. 5.
og 5 m’s Dybde. Dette foranledigede Regeringen til at nedsætte en Kommission,
efter hvis Forslag Molerne fik det paa Fig. 5 viste, væsentligt forstærkede Tværprofil.
Det lykkedes herefter at fuldføre Molerne 1878.
Efter Projekte! af 1864 skulde der imellem Molerne tilvejebringes en Dybde
af 8,5 m over et Areal, der havde en elliptisk Form. Ellipsens lille Akse skulde have
en Bredde af 650 m. Arbejdet paabegyndtes 1875, og den Dag, da Amsterdam-
kanalen aabnedes (den 2. November 1876), havde man med et Materiel, bestaaende
af 6 Sandsugere og 2 Muddermaskiner, kun opnaaet at uddybe en Rende paa 5,5 m’s
10