Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

Fig- 6. den i Forhavnen maksimalt maatte blive 2,66 m under Middelvandstand, medens man ved Opmudring vilde holde dens Minimum til 2,16 m. Havbunden bestaar af Sand, og for at værne Molerne imod Underskæring ud- lagde man paa disses Plads og fra 10 til 30 m ud til Siden %m tykke Faskinmadrasser. Man valgte det af Parkes angivne, første Gang ved Manora og Madras anvendte Princip med hældende Skifter, hvorved Muren kommer til at bestaa af skraatstillede, store Lameller, der, naar Sætning indtræffer, paaregnes at kunne synke hver for sig, se Fig. 7. Efter endt eller formodet endt Sætning anbragtes saa som Forhøjelse og Forstærkning en sammenhængende Overstøbning. Fig. 7 viser et Tværsnit af Molerne, saaledes at den stiplede Linie antyder den ydre Skraanings oprindelige og projekterede Begrænsning. Uagtet Bølgerne for en stor Del bryder af, inden de naar Molerne, viste det sig snart, at Stenkastningen vandrede imod Land, og man har derfor siden 1907 forstærket Skraaningerne, f. Eks. som vist paa Tegningen, med Blokke, paa 56 Tons, støbte i hule, armerede Betonforme, med større Sten og Betonblokke. Den yderste Del af Molerne har faaet en anden Konstruktion end den her beskrevne, fordi man vilde anbringe Minekamre i dem. 12 Fig- 7.