Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

Sandet vandrer under de herskende Naturkræfters Indflydelse fra Øst imod Vest. Den før 1886 bestaaende Stabilitet paa Kysten beroede paa, at der var Lige- vægt mellem Afgang af Sand imod Vest og Tilgang af Sand fra Øst ganske som ved Madras før Havnens Bygning. Da nu Molen blev bygget, medførte dette, at saavel denne som Broen svigtede Forudsætningerne og optraadte som Sandfangere. Sandet grundede op omkring Molen, og ud for Byen berøvedes Kysten Tilgangen af det her- ved tilbageholdte Sand. Følgen blev en Indskæring, saa at f. Eks. Byens Gas- værk, der oprindelig laa ca. 180 m fra Kystlinien, kun bjergedes ved Hjælp af For- kastninger. Efter nogle Aars Forløb var Arealet omkring Molen fyldt, og Sandet vandrer nu uden om denne. Kysten er herefter atter i Ligevægt, og Kystlinien var i 1903 som vist paa Figuren. Molen er opgivet, og det anvendte Beløb, 400,000 £, over 7% Mill. Kr., er tabt. Før Molen byggedes, kom Nordøst for Byen — ved halv Ebbe — et Rev (det saakaldte Havnerev) til Syne; det strakte sig ca. 400 m ud fra Kysten i nordvestlig Retning og dannede en Bølgebryder til halv Flod; denne relative Her- lighed forsvandt under Sandet sammen med Molen og Millionerne. Det bør her bemærkes, at et ganske lignende Værk som det ved Cearå beskrevne, men uden foranliggende Rev, med godt Resultat er udført ved Rosslare paa Irlands Østkyst lidt Syd for Wexford. Saadanne Angreb paa Kystlinien, som Værkerne ved Madras og Cearå frem- byder Eksempler paa, er ingenlunde sjældne. D. Lo Gatto advarer ved Kongressen i St. Petersborg 1908 imod at overse dem, og han nævner Eksempler, der har ført til omfattende og kostbare Modforanstaltninger, fra Havne paa sandet eller delvis sandet Kyst, ved Neapel, Oneille, Villa San Giovanni, Salerno m. fl. 7. MOSTAGANEM. Mostaganem ligger ved Middelhavet i Generalgouvernementet Algier (se Over- sigtskortet). Kysten ved Mostaganem viger i en regelmæssig Bue tilbage for Middel- havet. Imod Kysten falder Terrainet af med en stejl Skrænt paa 10 å 20 m’s Højde. Skrænten bestaar af Stenaflejringer i Revler eller Lag af meget vekslende Tykkelse. I og imellem Stenlagene findes Sand eller Sandlag. Under Sten- og Sandaflejringerne findes meget haardt Blaaler. Bølgernes og Vindens Angreb paa Sandlagene for- aarsager Skred, og de herved nedstyrtede Sten bedækker Forstranden og beskytter den i ikke ringe Grad imod Udskæring. I en Afstand fra Kysten af ca. 300 og 800 m haves Dybder af henholdsvis lo og 20 m, længere ude tiltager Dybden betydeligt. I Middelhavet ud for Mostaganem kan aarligt som Gennemsnit paaregnes: 200 Dage med Havblik, 110 Dage med Døn- ning, 40 å 45 Dage med høj Sø og 10 å 15 Dage, hvor Havet er i stærkt Oprør. Varia- tionen i Vandstanden overskrider ikke 60 cm. Den herskende Vind er NV., og den optræder om Vinteren ofte voldsomt. Strømmen gaar sædvanligvis parallelt med Kysten og i Retning fra SV. til NO. 20