Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

at disse ikke sank, som man efter en teoretisk Betragtning havde ventet. Kinipple gik derfor ved Hermitage langt videre, og herved benyttede han sin nye Metode, som bestod i at bruge ren Cement til Sammenstøbning af de enkelte Dele. Tidligere havde man til Sammenstøbning under Vand benyttet en Blanding af Sand og Cement, og Resultatet blev altid, at Bestanddelene i den flydende Mørtel adskiltes, saaledes at Sandet lejrede sig først og derovenpaa kom saa Cement og Slam. Ved Anvendelsen af ren Cement fik man en homogen Mørtel, der kunde gøres helt flydende og dog samtidig binde hele den Vandmængde, der blev tilbage efter Lejringen, dels kemisk og dels mekanisk, saa den i Forening med de sammenstøbte Legemer efter Afbindingen frembød et fuldstændig vandtæt Murværk. Bunden ved Her- mitage er fast Klippe, som det vilde være meget vanskeligt at afrette direkte, og Kinipple afrettede derfor Bunden med løse Sten efter Parkes’ Metode; men medens Parkes forudsatte, at Blokmuren formaaede at holde Stenene paa Plads, sammen- støbte Kinipple det jævnede Stenlag med ren Cementmørtel inden for mørteltætte Indfatninger, for hvis Anbringelse han ogsaa i Artiklen angiver Metoder. Mørtelen, som er en tungere Vædske end Vand, hældtes igennem Jernrør, der var førte omtrent til Bunden, ned imellem Stenene, og herved indtog Mørtelen Vandets Plads imellem disse, medens Vandet efterhaanden trykkedes opad og op over Indfatningerne. Det lykkedes paa denne Maade at fremstille et (i nøje Forbindelse med Klippen) plant Murværk, hvorpaa Murens Blokke kunde anbringes. Disse anbragtes i hældende Skifter, og de var støbte saaledes, at de greb over hinanden med Fjer og Not efter samme Princip som notede Planker. Efter endt Anbringelse gik Kinipple endnu videre, idet han lod Dykkere tætne alle ydre Stød- og Liggefuger i store færdig- byggede Dele af Molen og fyldte saa samtlige Mellemrum med ren Cementmørtel, hvorved Muren kom til at danne et stort, sammenhængende Legeme (Monolit). Kinipple’s Metode har staaet sin Prøve i Praksis, og da man ved at fylde Mellemrummene imellem større Sten med mindre kan bringe den fornødne Mørtelmængde betydeligt ned, behøver det vundne Murværk ingenlunde at blive dyrt. Ingeniør Ollendorff gjorde paa en original Maade Brug af den Kinipple’ske Metode til med smaa Midler at skabe Legemer af uhyre Vægt. Han anvendte hertil Tømmerkister som ses paa Fig. 25 og 26. Fig. VIII paa Plan II viser tillige et Snit tværs igennem en saadan. Som det ses, bestaar Tømmerkisten af et midterste Rum, Lasterummet, bestemt til at fyldes med Sten, og 2 ydre Rum, Blokrummene, uden Bund, bestemte til deri at fremstille Murene. Naar Kisten var bragt paa Plads, og Lasterummet fyldt, bestod det næste Arbejde i at lade en Dykker slaa en mørtel- tæt Sejldugspose i Bunden af Blokrummene, derpaa anbragtes et Rallag, der jæv- nedes, saaledes at et Skifte af middelstore Betonblokke kunde anbringes; det hele sammenstøbtes med ren Cement, idet Tømmerkistens Sider, som var beklædte med pløjede Brædder, paa Forhaand var mørteltætte*). Efter endt Afbinding kunde Ar- bejdet fortsættes med flere Skifter, indtil Muren var i fuld Højde og sammenstøbt. Over Blokmurene og Lasterummets Stenfyld anbragtes til Slut en Overstøbning *) Ved Hirtshals foretrak man til Udstøbninger under Vand Cement med en Bindetid af kun ca. 30 Minutter.