Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ved Touapse, hvor Vindstrækket for den farligste Vind, SO., omtrent svarer til
Østersøens, ikke har vovet at fylde de her anvendte, armerede hule Betonlegemer
med andet end Murværk. En stedsevarende Beskyttelse imod Pæleorm og Krebs for
Træ, der er direkte udsat for Bølgeslaget, haves ikke, og den haves heller ikke i saa-
dant Omfang, at man paa Steder som i Vesterhavet kan basere sine Konstruk-
tioner paa den, selv om man i øvrigt kunde gøre Konstruktionerne stærke nok.
Fig. 26 viser de tre yderste Kister i Hirtshalsmolen i omvendt Orden af den,
hvori de er anbragte i Molen; den Del af denne Mole, som ikke mere ses ved et Besøg
paa Stedet, er her meget illustrerende vist, medens den Del af Molen, man nu ser,
ikke naar den Mand, der ses staaende paa den midterste Kiste, til Skulderhøjde.
Det har Betydning at pege paa, at hele denne Del af Molen (den nu usynlige Del)
i de mange Aar, den har eksisteret, og til Trods for de Havarier, som Kisterne
led under Udførelsen, ikke har kostet Vedligeholdelse. Der er i Tidernes Løb mistet
meget af de yderste Flager og derfor kræves endnu mindre supplerende Arbejder,
gaaende ud paa at værne Lasterumsvæggene mod Angreb af Orm og Krebs.
Disse Foranstaltninger var forudsete under Projekteringen og maa snarere
kaldes supplerende Arbejder end Vedligeholdelse. En Dykkerundersøgelse i Sommeren
4915 har vist, at selve Murværket under Vand har holdt sig godt.
Ollendorff har ofte betegnet Hirtshalsmolen som »Forsøgsmolen ved Hirts-
hals«, og denne Betegnelse er interessant i mere end een Henseende. Dels kan man
langs den gamle Mole finde Blokke af forskellig Cement og Sammensætning, der
som de ældste af denne Art paa Vestkysten giver betydningsfulde Fingerpeg med
Hensyn til det Materiale, man kan anvende. Men Ollendorff er tillige den første, der
har kontrolleret Kinipple’s Metode, ligesom det allerede er nævnt, at man fra Hirts-
halsmolen véd, at Jarrahtræ, om det sorteres rigtigt, i mange Aar svarer til Formaalet*).
Hirtshalsmolen har endvidere bevist, at Paramentering med Granit eller lig-
nende er ganske overflødig paa dette Sted, idet Vegetationen vokser saa rigt og mange-
artet paa Murene, at den helt beskytter imod Slid. Vegetationen bestaar her, som
senere ogsaa paavist paa Molen ved Roshage, af den navnlig i Vesterhavet forekom-
mende Tangart Laminaria samt af forskellige andre Algearter. Ogsaa Dyreformer
(Serpula, Rurer, Blaamuslinger o. a.) beklæder Murene og beskytter sammen med
Plantevæksten ikke alene rent mekanisk, men ogsaa imod kemisk Destruktion.
Spørgsmaalet om Destruktion af Materiale i Havneværker ell. lign, har stor
Interesse og er af stor Betydning, hvor man — som f. Eks. ved Høfderne — ikke
i synderlig Grad kan paaregne Dyre- og Planteformers Beskyttelse; man vil, naar
der kan ses bort fra Destruktionen (og naar Vegetationen desuden hindrer Slid),
praktisk talt kunne gøre Værkerne stedsevarende. Der foreligger her i Landet et i
høj Grad paaskønnelsesværdigt Arbejde henimod dette Maal, og dette Arbejde skyldes
Ingeniør Poulsen i Lemvig.
Poulsen, som frem for nogen har haft Lejlighed til at undersøge, hvorledes Beton
*) Foruden Jarrah-Træ har ogsaa andre Eukalyptusarter samt det fra Guyana stammende
Greenheart-Træ Evnen til i mange Aar at gaa fri for Pæleormens Angreb; nyere Erfa-
ringer har endvidere vist, at en omhyggelig Imprægnering med Kreosotolie beskytter
almindeligt Bygningstræ 20—30 Aar.
34