Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

Fig. 33 og i Stenbrud, der samtidig giver Materialet til Beton, Kalk m. m., dels ogsaa, at Dykkerarbejde paa saa store Dybder som her, 19 til 23 m, er meget besværligt. Jyllands Vestkyst giver ingen Vejledning for Valget af det eventuelt gunstigste Moletværsnit paa Sandbund. — Læmolerne er nemlig ikke byggede paa Sand, og hvor Høfderne hviler paa Sandbund, har de i Tidernes Løb været Genstand for store Beskadigelser, og iøvrigt har Bølgebevægelsen udfor Limf jordstangerne under Paa- landsstorme en anden Karakter end paa den øvrige Vestkyst, fordi den stærke Strøm i Thyborøn Kanal — saalangt som Kanalens Indflydelse gør sig gældende — ikke alene rent mekanisk forandrer Bølgeformen, men tillige, hvad der har Betyd- ning for denne, ganske forstyrrer Rytmen eller Svingningstakten i Bølgen. Moletværsnittene i de franske Middelhavshavne har som nævnt stor Basis og taaler ret store Formforandringer, uden at disse behøver at faa videre Betydning, men paa Steder, hvor Undergrunden ikke er fast Bund, men Sand, Klæg eller ler- blandet Sand, endsige kohæsionsløst Sand, som man kender det paa Vestkysten, har Stabiliteten dog ikke vist sig synderlig stor. — Beskadigelserne ved Mostaganem og Ténés kan forklares paa forskellig Maade. Franske Ingeniører har anført dels, at for smaa Sten er kommet for nær ved de beskyttende Blokkastninger dels, at Entreprenørerne har Skylden. Hvilken af disse Opfattelser man end maatte godkende, savnes dog Forklaringen paa, at Molerne ved Philippeville og Oran, endsige den oprindelige Nordmole i Algier, der helt bestod af Blokke, nu ikke mere ligner de projekterede Profiler. For Mostaganems Vedkommende (jfr. Pag. 20) kan det antages, at rent Sand har optraadt paa Molernes Plads. — I Modsætning til det ovenfor frem- dragne har Molerne i Marseille (jfr. Pae\ 24), hvor Undergrunden er Klippe, frem- budt fuld Stabilitet. 42