Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. juni 1914 nedsatte Kommission
Vedrørende anlæg af Fiskerihavne m.m. paa Jyllands Vestkyst

som bevirker en stærk Strøm mellem Bragerne og Land. Denne Strøm formaar sam- men med Bølgerne at flytte ret grovt Materiale. Hvor Stuvningsstrømmen taber tilstrækkeligt i Hastighed, aflejres Materiale, og herpaa og paa, at Bølgeslagets Virk- ning paa det rullende Materiale (Ral og Sten) i Ly af Bragerne er svækket, beror Hagens Tilstedeværelse. At det forholder sig saaledes, fremgaar af de forskellige Opmaalinger samt af Boringerne, der viser, at Hagen bestaar af opskyllet Materiale; Hagens yderste Spids er netop det Punkt, der for de stærkeste Paavirkninger har mest Læ af Bragerne, og Materialet kan derfor skyde sig længst ud her. Lige Øst for Bragerne (paa Figuren lige Nord for F) findes i Bunden en For- dybning, hvis Tilstedeværelse beror paa, at Stuvningsstrømmen under vestlige Storme ikke her taber i Hastighed, fordi Brændingen tilfører nyt Vand over Bragerne. Hvis Bragerne naaede op over Vandet, saa at Braadvand ikke kunde slaa over, vilde den ovenomtalte Fordybning ikke fremkomme, og der vilde ske en Tilsanding Øst for Bragerne—Nord for Hagen —ganske svarende til Barredannelsen, hvor store Strømme løber ud i Havet. Den Ligevægt, som findes paa Hagen, er kun tilsyneladende. Naturen har skabt en Tilstand, hvorved Afgang af Partikler erstattes ved modsvarende Tilgang af andre, ganske som ved Cearå, og hvad man kan risikere ved at gribe forstyrrende ind i en saadan Ligevægtstilstand, viser Erfaringen netop fra Cearå, saaledes som beskrevet under Eksempel 6, Pag. 19. Skal man være sikret imod Tilsan- ding’, og skal man have Rede paa Strømforholdene foran Mundingen, maa en Havn ved Sandnæshage føres ud forbi Bragerne. Vil man bygge en Havn paa den egentlige Vestkyst*), bliver der kun Spørgsmaal om én neutral Linie, da man maa paaregne lige stor Paa- virkning fra begge Sider; og da man maa beskytte Havnen imod Tilsan- ding baade fra Syd og fra Nord, bli- ver Resultatet, at man bygger 2 imod hinanden konvergerende Moler. Det gælder nu om at 'komme langt nok ud, thi en Fejl i saa Henseende kan praktisk talt blive uoprettelig, fordi man ikke kan sætte Forlængelser ud fra begge Molerne uden samtidig at faa en kanalagtig Adgang til Havnen, og en saadan Adgang er højst uheldig Fig. C8. *) Ved den egentlige Vestkyst forstaas Strækningen fra Hanstholm og sydefter. 51