Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

at have (port Tarvelighed, Sparsommelighed og somhed landflygtige, saa at de nu næsten forqieves ssgeS Uden ved Polerne, hvor Snladftn er sperret ved en evig JiS, eller hos de Vilde under Linien, hvis Fornsdenheder ere faa, eller hos Folkesiag, fom endnu ere uden Kultur. Naar et Folk ikke selv frembringer dets Pppiqheds Vare, maae det, naar del vil tilfredsstille sine Lyster og Begierliaheder, ved Handel ffaffe sig samme, og tilbytte sig Overfiedigheder mod Nødvendigheds Vare. Landet taber derved sin Marv, og de sieeste Slar-Skyn- diiie have ansecr Luxus for cn tærende Sygdom, der ud- armer Landet. Den har og Indflndclft paa Sæderne, og paa enhver Enkelts Formue i Staten, da den Rige formeger derved kan udmærke sig fra den Fattige, hvil- ken paa sin Velfærds Bekostning tragter efter ot ligne hin, og vanskelig lader Pragt og Pppicched siq indffrcm- ke allene til ben Rige, i hvilket Tilfalde den vilde tiene til nt adsprede de opdyngede Skatte, Udbrede Velstand og Omlob af Formue li! de lavere Stænder, og forskaffe Arbejderne Fortieneste. Fra denne Synspunkt er Luxus blcven kaldet Blodets Varme i Starens Legeme, Grund- volden for Arbejdsomhed, og har fundet Forsvarere. Den fortjente og at forsvares, naar den, mod det Erfacen- hed viser , kunde indskrænkes til den riaere Dee! af Na- tionen , og hindres fra at smilte Mængden. Historien viser, atLuxrl- har steqet ved Folkenes Kul- tur og ved Handelens Udbredelse. Den Srarskonst, som i gamle Dage blev agter for den öcste, grk især ud paa Tarvelighed og Tapperhed, de Gamle ansaae sig derved sikre og rige nok; thi Frihed og fornedent Ophold var alt, . hvad