Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

Forfatter: Andreas Wulf

År: 1786

Forlag: Gyldendals Forlag

Sted: København

Sider: 98

UDK: 338(489) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000074

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
Ofte kan en Kisbmand, uden at overdrive sin Han- del, blive sat i Forlegenhed for Penge. Naar da c ti Banke, foruden at discontere hans Vexler, kan forstræk- ke ham saadanne Summer, og Tid ester anden modtage Betaling igien, saa befrier den ham fra mange Uleilig- heder, der kunne standse hans Credit paa andre Steder. Laane Banker kunne vel fordre storre Rente, end den al- rnindslige, hvilken dog ved andre Skaansier igien kan blive raalelig for den Handlende. I Frankrig seer man endog visse Laane-Kasser op- rettede, som ere betroede til visse Handelemænd, hvilke rriaae indkiebe raae Materialier, som de igien maae ud- decle i smaae Portioner ril trængende Professionister; riaar Varens ere færdige, bringer Arbejderen dem igien til Kiebmanden, og faaer da baade Værdien deraf i Penge, fradraget Værdien af den leverede raae Produkt, og tillige nye Materie ril Arheide igien. Saadanne hsiprifelige Indretninger kan man med Fornsielse anmelde i Dannemark, som det forrige (Se? rieral-Vare-Magazin, der almindelige Hospital, Chri- flians Pleiehuus, yg adffillige Spindeffoler. Norge synes derimod at favne alt dette, hvorfor jeg, overbe- Viist om Nytten deraf, ei rager i Betænkning at sige, ar en Disconto- og Laane-Banke i Christiania, som Ho- vedstaden i Norge, ei allene kunde ophielpe Handelen, rnen og bidrage til Fabrikernes Opkomst, hvilke begge Deele hsr komme i Betragtning, fom Kilder til Sta- tens og Landets almindelige Flor og Velstand. Naar wan vil simre fra de smaae til de store, faa ere ingen Personer og ingen Stater i en Hast blevne rigere end de, fem