Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

5 Verden er nu bleven meere oplyst, og i visse Maa- der meere skrobelig og lækker, saa at en saadan Overgang eller Forvandling neppe vil sinde Sted. Ingen (fal kunne sætte i Tvivl, at baade Pppiqhed og Tarvelighed 6ør have sine Grændser, og Forsliellen imellem der Unyt- tige, det Skadelige,' det Forneielige, det Nødvendige cq Beqvemme maae ingenlutrde undaaae Statsmandens Opmærksomhed. Den store Nccker siger derfor, at Pp- pighed er vilkaarlig, og al vilkaarliq Skat maae med Varsomhed paalegges, da man ligesaavcl maae see paa Ligevægren og Credilen i Handelen, som paa Forbrugel-? fen, eller rettere MiSbrugelsen af fremmede Vare. En- delig kan man ikke ffinle, ar jo mange gode Indretnin- ger og nye Fabriker ece blevne enten gvalre i deres Fedsel eller nedlagte siden, formedelst de mange Baand og Hin- dringer, der have været i Beten, og den Fond, som udsordreS ti! Forskud ved ethvert nyt Værk, ville priva- te FslkeS Kræfter neppe fmine bestride, uden særdeles Frihed i Handel og Vandel, hvis rette Formaal fortic- uer herved en notere Bestemmelse. Saalænge vi ere Mennesker, synes det unmeligt, tit kunne anbringe en uindskrænket Frihed uden ar fornær- me Sæberne. De, som leve under en despotisk Regie- ring, har en billig Aårsag ar klage over Frihedens Tab. De derimod, som have den, i de! mindste den indbildte, klage over Lovgiverne og Administrationen, for ethvert mielinget Forssg, eller Uheld, fom kan rilstsde Lalidet. Engeland og en Deel Republiker kan give herpaa Epem- pel. Upaatvivlelrg vil en forholdmæsstg Frihed befordre et Lands Opkomst, forskaffe meere Rorelse og Munter- hed i Handelen, og omdreie det store Hinl i Fabrikerne; A Z dm