Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet
Forfatter: Andreas Wulf
År: 1786
Forlag: Gyldendals Forlag
Sted: København
Sider: 98
UDK: 338(489) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000074
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
„ og dette Forhold maae hos enhver Nation indrettes efr
„ rer tvende forffielliqe Omstændigheder: forsi efter den
„ Indsigt, Behændighed og Skiensomhed, hvormed Llr-
„ berdet hos dem drives, og for det andet efter Forhol-
,, det imellem deres Amal, som bruses, og deres, som
,, ikke bruges ril nyttigt Arbeide. Hvordan Jordarten,
„ Klimaret og Landftrækningen end er beskaffen, saa maae
„ Overflod eller Mangel paa det aarliqe Forraad i et
„ Land beroe paa disse tvende Omstændigheder. " Si-
den Europa havde fon et en meere udstrakt Handel, baade
i de andre Verdens Parter, og imellem sig selv indbyr-
des, synes StatSkonften meere at have opmuntret og
yndet tine Opfindelser af Kunster, Manufakturer og Han-
del, Stcedernes Vindffibeliqhed, end Agerdyrkning og
Landets Forbedring. Begge Deele synes efter Erfaren-
hed at fortiene Regierinqens Omsorg og Opmærksomhed.
De ferste synes ved ArbeidetS Deeling al befordre Vind-
skibeWheden 04 Folkemængden, der andet, som en un-
derholdende Kilde til de evriqe; hvorfor man efter Tin-
genes naturlige Lsb kan med Grund anbringe den største
Deel af hvert voxende Selskabs Kapital ferst og fornem-
melig paa Agerdyrkning, dernæst paa Fabriker og Ma-
nnfakmrer, oq tilsidft paa fremmed Handel. Alle disse
Næringsveje synes ufcilbar saaledes ar være sammenknyt-
tede , at man ved at efterlade Omsorgen for en af Dee-
lene, vil finde Modstand i at bringe de andre til nogen
Fuldkommenhed; overalt synes el Lands virkelige Vel-
stand eller Fattigdom at beroe paa disse Deeles Overflo-
dighed eller Mangel. Ideen om en lykkelig Stat bli-
ver vanskelig ak bestemme, naar man ikke vil tage disse
tre Hovedgienstaude ril Hiemed; en almindelig Politik,
ligesom en almindelig Lov for Ppprghed, synes desuden
A 4 hver-