Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

IO i. Kapitel. Om Folkemængden. >O<& Indbyggernes Tilvert bliver alrid Formue ind- draget i Lander, Næringsvejene fleere og Pengenes Om- leb sisrre, ftralænqe node Anstalter gisres ril Fabrikers og Manufakturers behsrigc Drivt. Naar et Land er nogenledes beqvemr beliggende ril Seilads oq Handel, kan det vel ikke siges ar faae før mange Indbyggere. Holland kan herpaa tiene li! Exempel, i hvis Tieneste Folk af mange Slags Nationer bruges og underholdes.- Land og Folk, ikke Landet allene, bestemmer en Stats Magt oq Rigdom; men det n?aae vare faadanne Folk, fem finde deres Udkomme i Lander ved Treueste oq Ar- beive. Stqten har alrid uopfyldte Fornsdenheder og Beqvemmeliahcder, oq Evnen til disses Tilfredsstillrng finder den ikkun hos faadanne Underfaatter, der selv ha- ve nok oq deres rundelige Udkomme. Derhen kunne Statens ElnbcDsmænd og andre Kostaænaere ikke vel regnes, da de underholdes ved de andre UnderjaatterS Arbejde. Jeg rroer derfor, ar den (foin de peuple) Omsorg for Folket, hvilken Hr. Recker saa meget til- raader, fornemmelig burde iagttages oq komme i Be- tragtning som en Hovedsag i Regieringskonsten. Ved ar vedligeholde og forede Næringsverene ved Jordbrug, Konsier, Haandværker oq Handel, vil al- tid Staten faae lidt efter lidt det mueligsie største Antal Wienne-