Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

it z ^^5* andres Bekostning. "Dette vil man ei befrygte faa ha- siig, i det mindste vil det ei ffee saa lange den herffen- de og fordervelige Sygdom grasserer iblandt os, at alt, fom er fremmed, om det end er slettete og kostbarere env vort eget, bestandig ffal have Fortrinet. Jeg veed ei, hvad man egentlig ffal kalde en saadan AnkipatriotismuS, maaffee en naragtig Fordom, eller en forfængelig Stolt- hed, hvilken dog w.eeft besraaer deri, at man kan have den 2Ere at vcere den forste, som laver siq see i en frem- med Dragt, hvis Kostbarhed endnu opløftes meere, jo vanskeligere dens Indforsel eller Forffrivning har været. de fremmede Vare ere bedre og kan fa aes for let- te're Kisb, eller siet ikke kan bekommes i Landet, saa kan Forbruget have nogen rimeligere Aarsag og Hensigt til Sparsommelighed; hvorom meere paa et andet Sted. Folkemængdens Foregelse ffcer paa tvende Maader, en- ten ved en foreger Næring, hvorved Folket formeerer sig uformcerket ; dette ffeer enten ved at forbedre Iorddyrk- ninqen , eller ved al satte Vindssibelighed i Drift ved at forarbejde sine egne og andre Landes raae Produkter. Den anden Maade er ved at tildrage sig og modtage alle Slags Fremmede og Misforneiede fra andre Lande, hvor Mcengden gier deres Underholdning meere knap og besværlig; denne Formeerelse vil altid blive skadelig for ct Land, saaftemt de Fremmede ei ere Konstnere og Haandværkere, som kunne bringe nye Konster og Lethed t Forarbeidningen ind med fiß» Der klages over Fölkeniangel i Norge; men, naar det overveies , at dette Land er uden Fabriker, og Mt betydeligste NKtingsveie er Agerdyrkninq, der formedelst Klimam fta oste Mer feil, og Mm- der drives