Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

<22 Dette veed jeg tilforladelig, nt ffnlde manA'Norge fl dyrke og behandle Jorden bedre, end paa mange Ste- der i Sielland, vilde man hofte meere Uf rub end Korn. Jeg anfsrer dette som et Beviis, at Landet er overman- he frugtbart, og ligesom af Naturen ff'abr til at frem- bringe en stor Mængde Korn > da det ved en maadelig Dyrkning kan bringe dek saa vidt, at der kan have til* YverS og udffibe ril andre; hvilket dog endnu kunde drages i Tvivl, ifald Wrrse og Bornholm er laae saa fordeelagtig fyr Kornhandel, yg maaffee kunde ril visse Tider understøtte med carakkeriftrek Danff Korn. Dog, hvordan der end gaaer til, kan man endnu have A arsag yt forvente en stor Fremgang og Forbedring i Agerdyrk- ningen i Dannemark, og der saa meget meere nu, da det er bleven vores allerhøjeste Regiennas Omsorg at un- herststte og opmmnre Folket til Jorddyrkningen, For- Uden det Kongel. Landhuitsholdnings - Selffab og det Norske Videnskabers Selskab i Tronhjem, erc der man- ge private patriotisse Selskaber, som i Nejtved, Chri- stiania, Molde K. oprettede, som ved deres Exempler yg Præmier har været Landet til stor Nytte, yg lokket hen Egensindige, ved at see en ufejlbar Fordeel, ot for- lade den gamle Slendrian ved Jorddyrkningen. Jeg er saa dvevbevijst om Nytten af saadanne Sell?aber, at jeg vil snffe, der maatke blive oprettet et i hvert 2(mt haade i Dannemark og Norge. Det er ffammeligt at see den Syssel oq Haandtering at være i Foragt, hvoraf pi har vsres Fede, og de andre Sysler afhænge. Dette have vist Chineftrne lrrnqe siden indseet, hvorfor Keiseren bestandig holder Jorddyrkningen i ?1qe, ved selv ar lægge Haanden,paa Plsugen en Gang hvert Aar, naar Dyrk- ningen ffal hegyndes« Den styre Peter Zar i Rusland hragte