Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

29 „ rige; thi med eet Aekast begriber man lettelig den „ Fattiges Fordeel ved Hoveriets Afffasselse, og at dec „ er ingen Tvivl om, at det jo er eiensynlig stridig mod „ den Klasse af Deres Majestæts Undersaatters Velfærd, „ imod hvilke Deres Majestæts regierende Haand bsr „ uden Ophor udstrække sig, for saa meget som mnelig „ ar lette paa Eiendoms oq Rigdoms hecffesyge Aag. " Hvad store Jordegodser, Grevffaber og Sramhuuse an- gaaer, vil det vel være vanffeligl ar asstaffe Hoverier al- deles; thi om Herren af Godset vilde betale Arbejdet til Hovedqaardens Brug med Penge, vilde der neppe blive saa mange Daglennere at bekomme, som udfordres til Bruget; men om saa var, kunde Herremanden altid !eie sine egne Vender, og lade Arbeidslonnen tilflyde dem; Forffiellen blev kun denne, at de med mindre Trevenbed og Skiedeslsshed vilde forrette Arbejdet, formedelst den indbildte Fortjeneste nf Daglsnnen. Derved vilde og disse tralbaarne og qieldbundne Svendes idelige Klager over haard Medfart ophore. De store HovedgaarVeS overflødige Marker, der ere langt fra Gaarden beliggem de, mangle for det mceste Dyrkning, og kunde overla- des lidt efter lidt til Familier, hvorved Landel vandt i Arbejdernes Antal og Herremanden i Indtægt. Pro- fessor Fabricius siger i hans Skrift om Folkeformeeringen i Dannemark: " at uden Frihed oq EienDom, og udek Bsndergodftrnes Deeling, vil man kun lidt bestemt Ud- rette med Folkeformeeringen. " Man mane og gisre Forffiel paa Hoveriet; det, ftm gisres om Foraaret, erdet meest trykkende for Bsnderne, og burde maajkee reent afskaffes, det om Hesten vilde da forrettes med Fornsielfe, allerhelst om Tienden, fom paa andre Ste- der, blev erlagt i Pengr etter aftmffet Kom Uden Halm; thi