Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

var den ferste i Dannemark, og efter ham have adskillige fornuftige Herremand ssgt ved viise Indretninger al brin- ge Velstand, Frihed og Vmdffibelighed ind paa deres Godser. Hvad kan være (levre Drivestær for en Jord- bruger eller Bonde, til at forbedre sin Gaard, end det fede Haab, at Frugten af hans Arbcrde oq Slid sVal blive arvelig paa hans Børn. De fieeste Europaiffe Stater have i den fernere Tidsalder udgivet (Fiønne An- ordninger, for at beffytte de Undergivne, hvoriblandt der Edict, udgivet i Frankerig 1779 om Liveqenffabers Ophævelse, og Ludvig den Fjortendes (le Code noir) forre Lovbög 1685 for de Franffe Colonrer, foriicne at anmcerkes. I Norge et er godvilligt Hovene i Brug, fo.n kaldes Duna eller Done, del er et Gilde, en Gaard- mand giøv i Hosreriden, hvorved han t en Hast kan faae en Mængde Arbejdere samlede til Hielp ved hans Ind- hsstning eller ander Brug, hvortil han er selv har Kræf- ter eller Folk nok. De faaer kun Mad oq Drikke, og om Aftenen, efter Arbeidet er endt, en liden Lystighed af Danvs i Betaling. Denne Maade kunde maask'ee være anvendelig andre Steder, hvor man ei kan faae Folk nok for Betaling, til et vidtloftigt Brug. De andre raae Produkter i Dannemark ere ei af faa stor Betydenhed, dog vil jeg opregne nogle, som deelS ei blive paa den rette Maade behandlede, og deels siet ikke ere i nogen Agt, da de dog, hvor ringe Antal Mett- neffer derved kunne fedes, synes varde Erindring. Sko- vene indrenre ikke meget, endfkiont derved hverken mang- ler Indretninger eller Opsigt. Sporgsmaal og, om Dannemark ikke er meere hegvem ril Agerdyrkning, end Skovplantning Skovene