Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

Forfatter: Andreas Wulf

År: 1786

Forlag: Gyldendals Forlag

Sted: København

Sider: 98

UDK: 338(489) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000074

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
33 Hestehandelen er Meere fordeelagtia for Dannemarks Sttd Qvæghandelen, da Den er ikke underkastet meeke.For- bedring end den, Naturen stiver, oa da de DaufVe He- ste ere gove, ville de allelider blive i Priis. Derimod etz kun Faareavlinqen i maavelig Stand, baade af en rin- ge Sort og en liden Mænade. Der gives mange smE Ker i Provwdserne imellem Slesland, Fyrn oq IyllanV^ Langeland rc., hvilke snues ak være Meget beqvenmre til Faareavl, o i naar deroera blevü satte Engelske elkse Spanffe Faar^ kunne de maaff-ee liqesaave!^ som man- ge Steder i Norge, gaae ude heele Vinteren, hvorved Ulden blev uliqe bedre; et var fim ar iagttage, nemlig om höieste Vinter nt oprette, ligesom ril Iaarvyrem- nsale Foerhuuse, hvor de kunde faae deres Fsde, og desuden plants nogen Underskov, som kunde liens til Skiul og deels ril Fsde; det er kun et Forflaa, indstils let til hoiere Eftertanke. Ak Faareavlingen trænger til Forbedring ev unæateliqt, allerhelst hu, Da vore mange Klædefabriker behove faa Megen IU^ Sildefangsten, forti b-tydeligst af det Danffe sterle, Maae man vel reqne tit Landets kgm ProdUks ter. Behandlrnasmaaden derMed vi! ventelig forbedres Meget, da man har begyndt at Udffibe dett til Vestltts dien, og hvortil den sVal vare tjenligere end den feeds Norf'ke Sild. Fiskerierne ere ellers paa mange Ste- der i Provindferne forssinte, Maafkee af den Aarfetg^ ak der kan forricnetz meere med Mindre Besvær paa LaW det i Kiobstæderne. Dsa maae herfra undtages BvrUk holm og endeel Skeder i Jylland- hvis La^eDelie iftet sr bekiendt.