Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

36 mcengden er sisrre og Arbejdslønnen Lettere, alt ester Mængden af de Slags Vare, den irrdfsrer og forbruger i Landet. D.ernM bliver fornedent ar see paa Steders -Beqvemhed ril at anlægqe Fabriker, paa Afsartningen og Udførselen, paa ar skaffe duelige Mestere og beqvemme Maffiner, og endelig, om den nye Fabrike med Tiden kan lomme ril ar holde Prn§ med Fremmede, eg ei be- slandig trænge til ForffuD eller Forbud af fremmede Va- res Indfsrsel, men at den kan i Tiden udbrede og for-- Levre sig selv, og er allene igien betale Staren den der- paa anvendte Kapital, men og forege de Kongsl. Ind- Lægter ved Consumtionen,. Som Konsier og Videnskaber have deres Oprindelse j Asierlandene, og derfra ragel Veiøn ril Vesten, saa er det ingen Under, ar de cre komne megs! sildigere til os. I der iAde Seculum begyndte Spanien ferft at fabrikere Klæde af sin ffisnne Uld, og drive Handel der- med i Europa. Paa samme Tid, under Ludvig den Ellevres Regiering, giorde Doriale en Anmsrknmg over den Profit, Venetianerne og Hansestæderne havde ved at transportere og sælge de France Vine, Uld og Kom paa andre Steder i Europa. Engeland var endda ikke kommen saa vidt med Handelen og Fabrikvcrsenet; de Sode Flammcrnderne forarbejde deres Uld, og Hanftstce- Lernes Skibe udbringe deres Blys og Tin ril Forhand- ling. I Dronning Elisabeths Tid begyndte man ferst ar forskrive Fabriksrer, og indrette Manufakturer paa samme Maüde i Engeland, som i Flandern; de Refoo wertes Forfelgelse i Frankerig bidrog meget ri! dette Fore- ragendes lykkelige Fremgang. Engelcenderns begyndte Paa den Tid ar hygge SMe- fom de tilforn tttkiebre sig