Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

38 forste skulle blive de sidste, 01 de sidste de forste. Naar man -bttragrer Egypten og Rom nu imod de forrige Ti- der, synes det ei urimeligt. Chineftrne ere uden Tvivl Len eenefte Narion , fom har beholdt sine gamle Looe, og-derved aisrr stsrre Fremgang i Jorddyrkning og Fa- brikvæsenet end andre Nationer i Listen. Forfatteren af Hiftoire philofophiquü & politique stger, nt China kan «usees som en Familie, og Keiseren som Fader, for hvil- ken all? Landets Bern have en hellig Mrbodiahsd, end- -stisnr der Herlev intet Hoveris eller Feudalsystem. Fol-S ket er frit, og Næringsvejene mndffrankte. SeiladS, Jagt, Fiff'crie og Händel er frir for enhver, ligesom Jorddyrkningen. Udgiften bestaaer fiw i en vis Tien« Le, som ydes in Natura, msere eller mindre, efter ek- hvE Steds Frugtbarhed, hvilken. Mandarinerne ■ oppe« bære paa visse bestemte Tider. Vindffibelighed er Na- tionens største Mre, og bliver allerider opmuntrer; der- imod er Dovenskab ocz Lediggang foragter, ja undertiden bliver den og afstraffet, som en uværdig Handling. Aar- saqen, hvorfor de kunne sirla,e sine fabrikerede Vare lettere end andre, bestaaer fornemmelig i dercö indvortes gods Forvaltning og Indretning; dernæst i Lev nets midler- stes Overfkedighed og Folkets Mængde, hvilken, da in- tet er ureenl for dem, spiser alle Slags Dyr, Fugle, Fiffe; deres Riis er, ligesom Korn hos os, den for- nemste Fsde; de lave deraf Brsd, og en Sort Vim, som de af Patriotismus holds bedre end vores. Ingen Viin maae indferes til Forhandling, endffism Manda- pnersn, som Familiens Hovmester, gierne gider drikke d-> Portugisiske oa Spanffe Vme. Cbineftrne sælge til Heele Verden Hllketeier, Porcelam, Thee og Farver, MN kiobs intet af andre; alt hvad de sælge, maae be- tales