Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

4* ge§ naturlige og polmfh Forskning siger sut den offent- lige Huusholdning angå o. ende Fahrikvæscnet: "at Kieb- stadernes Forreknin^er aaae isar ud paa, at forædle Na- tnr-Produkrerne ved- Arbejder og Konsier, for at giere samme begvemmellsiere ril Brug eg Fornsiclse i der bor- gerlige Selskab. Vi have længe havt Kiebstæder, men vi kunne ikke sige, at Kisbstæderne længe have Opfyldt deres Pligter." Han äussrer tvende Aarsager: ferst Vore Forfædres Tarvelighed og cenfoldii»e Leuemaade i Spise, Drikke, Msubler, Klæder, Bygninger rc., Dernæst De bestandige Kriqe, føm vi vare indviklede i, saa at hvad man opbyggede i Freden, maatte nedrives i Krigen. Christen: den Fjerde oprettede 1620 et Hans dels-COmpaqnre, Der med anseelige Privilegier ftk Han- del pm Færeerne, Nordlandene og Island. I Fride- r'ich den Tredies Tid blev 1663 anlagt Klædefabrik paa JnvalidehUuset, hvoraf Armeen blev forsynet meD Mun- dering, oa Tapekmagerie blev anlagt i Kisge, hvoraf endnu kan ftes Tapeter paa en Deel Slotte, der holde Prisen med de udenlandffe. Christian den Femte elffc- de Fabrikvæsenet, og Friderich den Fjerde Lndforde ad- Wlige ffisnne Konster fra Italien, især Bygnings- og Billedhuager-Konsten. Han afffassede tillige Vorned- rettigheden, som kan a nse c 6 for en Begyndelse til Fri- heden i Dannemark. For det ewige blev Oekonsmieu forform indtil Christian den Siettes fredelige Tidspunkt; denne Kongs lod forskrive mange fremmede Fabrikanter, ffienkebe dem Privilegier, og oprettede Oekonomiffe Sel- ffabcr, for ar befordre Vindffjheljghedeu. Disse nye Anlæg og nyrrige Foretagender bleve siden vor store Frj- derichs fornemste Hismeed at bringe til Fuldkommenhed Det vil hlivs for VidUsftigk, ar opregne denne store C s Mms