Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

Forfatter: Andreas Wulf

År: 1786

Forlag: Gyldendals Forlag

Sted: København

Sider: 98

UDK: 338(489) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000074

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
49 For vore Fabriker er der især til Hinder, at de flee- sie ere anlagte i Hovedstaden, hvor Pppigheds-Fabriker allene burde have Sted. Ingen skal kunne nægte, at Hovedstaden er kostbarere Levested, end de andre smaae Slæder i Provindserne, alksaa maae Underholdningen og Arbeidslennen i disse være lettere for en Fabrik. Ho- vedstaden har næsten ingen raae Produkt, men maae fragte Skibe for ar hente dem; mange smaae Stædee har Produkter i Nærværelsen, alksaa spares denne Ud- givt. Hovedstaden har fleere Førnoielser oq Adspredel- ser, og jo fleere af disse, jo mindre Arbejde og Viud- skibeliched. Det eenesie Hovedstaden har forud i den- ne Henseende, er en stsrre Credit oq Afsætning, hvilket dog alligevel kunde naaes, da fabrikerede Vare rage lidt Rum, og letteligen lade sig transportere. Jeg vil kun anfsre Christisnsfeldks Fabrik ril Exempel, hvad Vind- ffibelighed har den ikke sat i Gang, og til hvilke lette Priser kan ci Varens sælges? Laugsattiklerne, Ceremonierne maae være hvordan de vil, no av kun Hensigten er nyttig. Nogle Love og Ceremo- nier maae nsdvendig være til Orden i en saa ceremoniel Verden; ja man kunde maaffee med Nytte anbringe Fest- dage og Heitideliqheder ved Fabrikers lykkeline Flor, og Præmier, efter enhver arbejdende Lems udmærkede Fliv, famt adskillige andre Forbedringer oq Indskrænkninger ef- ter Arbejders Fremgang. Vi have Akademier for Viden- taberne og de f?ionne Konstcr, men ikke er for Fabriker og Haandvcrrker. Jeq vi! neppe drage dets Nytte i Tvivl, naar jeg seer hen kil den Fremgang, vort Maler- ogBilled- huqger-Akademie har giorr. 8andhuusholdnmgs--Sel- sdabet kan næsten ansees som et Ager Akademie; hvor- ved jeg kan ei forbigaae ar nævne den ligesaa lærde som D erfa-