Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet
Forfatter: Andreas Wulf
År: 1786
Forlag: Gyldendals Forlag
Sted: København
Sider: 98
UDK: 338(489) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000074
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
For vore Fabriker er der især til Hinder, at de flee-
sie ere anlagte i Hovedstaden, hvor Pppigheds-Fabriker
allene burde have Sted. Ingen skal kunne nægte, at
Hovedstaden er kostbarere Levested, end de andre smaae
Slæder i Provindserne, alksaa maae Underholdningen
og Arbeidslennen i disse være lettere for en Fabrik. Ho-
vedstaden har næsten ingen raae Produkt, men maae
fragte Skibe for ar hente dem; mange smaae Stædee
har Produkter i Nærværelsen, alksaa spares denne Ud-
givt. Hovedstaden har fleere Førnoielser oq Adspredel-
ser, og jo fleere af disse, jo mindre Arbejde og Viud-
skibeliched. Det eenesie Hovedstaden har forud i den-
ne Henseende, er en stsrre Credit oq Afsætning, hvilket
dog alligevel kunde naaes, da fabrikerede Vare rage lidt
Rum, og letteligen lade sig transportere. Jeg vil kun
anfsre Christisnsfeldks Fabrik ril Exempel, hvad Vind-
ffibelighed har den ikke sat i Gang, og til hvilke lette
Priser kan ci Varens sælges?
Laugsattiklerne, Ceremonierne maae være hvordan de
vil, no av kun Hensigten er nyttig. Nogle Love og Ceremo-
nier maae nsdvendig være til Orden i en saa ceremoniel
Verden; ja man kunde maaffee med Nytte anbringe Fest-
dage og Heitideliqheder ved Fabrikers lykkeline Flor, og
Præmier, efter enhver arbejdende Lems udmærkede Fliv,
famt adskillige andre Forbedringer oq Indskrænkninger ef-
ter Arbejders Fremgang. Vi have Akademier for Viden-
taberne og de f?ionne Konstcr, men ikke er for Fabriker og
Haandvcrrker. Jeq vi! neppe drage dets Nytte i Tvivl,
naar jeg seer hen kil den Fremgang, vort Maler- ogBilled-
huqger-Akademie har giorr. 8andhuusholdnmgs--Sel-
sdabet kan næsten ansees som et Ager Akademie; hvor-
ved jeg kan ei forbigaae ar nævne den ligesaa lærde som
D erfa-