Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

Prsve paa deres Duelighed, saavel i Theorien som Prak- riken, thi begge Deele ere fornodne inden man kan an- lægge en Fabrik. Tillige kunde en saadan Person faae Tilladelse, at indbringe med sig duelige Meftere eller Svende i en eller anden Profession, som endnu maatte mangle hos os, og holdes hemmelige udenlands, saa ot en Fremmed neppe kan lære dem Konlten af; hvilket sidste vel maatte ffee med visse Præmier og Betingelser for de Fremmede. Man seer nyelig, ar der fra Schweiß og Engeland ffeer mange Udvandringer, saa Sagen ei synes umuelig. Den Tydffe Keiser har nyeliq tilladt tvende rige Schweißers ar sætte sig ned i Jnnspruch, hvor ffulle oprette en Silke-Fabrik, der ffal sætte hundrede Menuener daglig i Arbejde, og en Franskmand, ved Navn le Brun i Burchersdorf, har anlagt en S Pinde- Fabrik, som drives ined Vand, og daglig kan spinde 20 Pund Bomuld. Dl Faörikvcrseners Opkomst kunde man endnu on- s?e, et fleece Real Skoler maatte oprettes i de mindre Kisbstæder, og SpinDeffoler paa belejlige Steder i Pro- vindftrne, hvormed der tillige kunde forbindes eet eller andet lidet Ulden- og Linned-Manufaktur Arbeide; rhi urigtig er Paastanden, at fordi Velstand ikke strax kan blive almindelig, bsr man heller ikke giere Begyndelse i tet Smaae, ril at Len kan rodfæste sig hos Enkelte. Alt dette cmferts synes ikke ar være saa Vanskeligt at iværksætte; Monarken behsver kun at give sit Minde derril, og skrap vil Vanskelighederne reddes af Veien«. Dertil beheves hverken en PittZ Overkalclstsaand, eller en Reckers statistiske Genie, vi have stiv duelige Folk, D 2 som