Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

55 saae Herderne, paa hvilke Traeplantning, om den var muelig, neppe vilde lykkeö formedelst den ffarpe Luft, der har alt for sicerk Kraft, naar Skovene enqanq ere blevne reent ndhugne. Dette kan lydelig erfares af de mange blotte Biergstrcekninqer i Norge, hvor tilforn har siaaet stien Skov; ikke engang naar Skovene paa faadanne Steder blive rnnde og giennemblæseliqe kan de bestaae, men fortørns esterhaanden uden at kaste frugt- bart Free fra sig. De fieesie Bergværker, om de ikke har, saa vil de vist faae Aarsaq at klage over Skov- mangel, da dermed behandles ligesom med Korn, der voxer hvert Aar tik tgien. Jeg vi! onffe, at min Tan- ke var urigtig, og ar man om hundrede Aar herefter er maatte komme til at sande den i Gierningen. Dog den- ne Mangel vil vel forekommes, da man lever i en Tid, hvor BergvcrrkerneS Directeurer, liqesaa ffovssyndiqe fom erfarne, selv vil have Opsigt med Skovene, i det mindste ville de ei mangle ar vcelge de dueligste Perso- rrep dertil. Alt for sildig har man indseer Skovmanqelen, og endnu sildigere vil den oprettes, efter nærværende Om- gangsmacide og Forvaltning. Ved de fleeste Virker skeer ingen ordentlig Udviisning eller Beregning over, hvor meget as Træe og Kul der behsves, i Forhold med Værkers Drivr, enhver hugger efter Godtbefindende saa længe der findes Skov. Ikke heller ere Skovene i de seenere Tider blevne opmaalte ved geographies Karter; thi efter de gamle vilde man nu have ondt for ar tiende Situationerne, og finde Skovene igien. Oitt Skove- nes Conservation ved Bergværkerne have vi Forordninger- ne af i r Jul. 1725, Zi Mark. 1741 og 27 Dec. -752. D 4 Mm